Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. juni 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Drømmen om en Boston Crab Lørdag, 16.06.18

Så kom jeg hjem igen fra Dresden, og det var atter en tur, hvor jeg ikke fik brydet noget som helst. Selv om brydningen heller ikke på denne tur var hovedformålet med turen havde jeg dog håbet på, at jeg i det mindste en enkelt dag ville have mulighed for at bryde. Laune, som jeg primært havde håbet på at bryde med, havde på grund af de aktuelle vejrforhold her måttet flytte sin tjenesterejse til Köln fra ugen før til den uge vi skulle have brydet, og horti, som jeg havde brydet med sommeren før, havde ikke svaret på mine kontaktforsøg. Selv om jeg ved, at det sjældent giver noget positivt resultat at søge modstandere med kort varsel havde jeg alligevel også forsøgt den mulighed. Ganske som forventet uden positivt resultat. Måske det var derfor, at brydningen spillede en væsentlig part i min drøm forleden nat, hvor jeg var ude for at prøve en Boston Crab, som siges at skulle være det mest smertebringende greb i brydning, og som ofte afgør kampen. Jeg havde nogle måneder forinden haft en længere chat med Tony, en sværvægter fra Jersey, som var kendt under navnet bigt730. Han kendte godt det greb og ville gerne demonstrere det på mig. Han havde faktisk et par videoer på sin profil, hvor han demonstrerede både det greb og en Camel Clutch på en jobber, men uvist af hvilken årsag havde han for tiden sat sin konto på MeetFighters i bero. Så det bliver nok ikke ham, der kommer til at demonstrere en Boston Crab på mig. I det mindste er der dog en anden, og mere nærliggende mulighed, da jeg har chattet med Tom, en fyr fra Ingolstadt kendt under navnet bullfor50, som med 130 kilo kropsvægt ikke er så tung som Tony, men dog stadig en sværvægter. Og han vil fryde sig ved at have min krop under ham - hvilket uden tvivl vil lykkes ham hvis vi bryder. Og derved vil jeg både have rig lejlighed til at prøve at slippe fri fra det greb og også mærke hvordan det føles at have 130 kilo siddende på min ryg og løfte mine knæ op, nu hvor jeg jo ikke fik mulighed for at mærke at have horti siddende på min ryg.


Boston Crab. Foto: www.chrisgeary.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.