Nedturen kunne sådan set have fortsat, for efter at den 20-månedlange stime af måneder, hvor jeg havde løbet mere end i den samme måned året før havde jeg fået problemer med både knæ og ankler på (selvfølgelig) det højre ben, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at der kunne være en sammenhæng med min indtrykte højre storetå. For sandsynligvis har jeg ikke længere samme styrke i min storetå som jeg burde have, og da den storetå jo har en stor indflydelse på benets bevægelser ved gang og specielt løb kunne jeg jo godt forestille mig at benet derved bliver mere sammensunket og instabilt med påvirkning af både ankel og knæ. Faktisk synes jeg det er stigende uoverkommeligt at løbe min sædvanlige 5km-rute, men jeg forsøger stadig at holde ved. Derved lykkedes det mig her i juni måned trods alt at komme ud og løbe 20 km, hvilket var det samme som i maj, men dog en smule bedre end i juni forrige år. Selv om den kun lige blev reddet hjem på decimalerne, og ikke bare på løbebåndet. For månedens løb var tre gange udendørs og kun to gange indendørs, så 50%-målsætningen er trods alt også opfyldt. Til gengæld var den sidste tur i Hareskoven i lige over 10 min/km tempo, da ture i det område jo altid er specielt udfordrende. Og brydning blev der desværre intet af i denne måned. I det mindste kan jeg kun være tilfreds over at jeg kunne løbe fuldt program i denne måned hvor jeg jo også skulle arbejde på revisionskontoret.