For ti år siden var det juli 2008, og på det tidspunkt havde jeg noget helt andet at tænke på end at lave disse regelmæssige opdateringer på min Weblog. For jeg var nemlig afsted på Gasherbrum ekspeditionen, hvilket blev min største bjergbestigningsekspedition nogensinde, og så kan man ikke forvente at jeg smed alt jeg havde i hænderne, blot for at skrive disse blogs. Og så alligevel, for fremskridtet og den moderne teknologi havde spredt sig helt ud på Baltoro gletscheren, så selvfølgelig kunne jeg da godt skrive mine blogs alligevel. De var dog mest af alt beskrivelser af forløbet på ekspeditionen, og da de siden blev beskrevet i en bog, som Klaris var redaktør af vil jeg blot henvise til de blogs jeg trods alt fik skrevet. Men en enkelt blog omhandlede ikke så meget bjergbestigningen, men beskrev i stedet hvad jeg kunne forestille mig at fremtiden ville bringe efter jeg havde besluttet, at jeg ikke selv ville satse på at gå mod toppen, men i stedet sørge for, at der i det mindste var nogen fra ekspeditionen, som nåede op. Hvilket blandt andet fremgår af følgende indlæg: "Det er egentlig på tide at jeg rydder op i mit liv og skærer det fra som ikke er nødvendigt. Først og fremmest måtte jeg definere hvad jeg ønsker der skal være min identitet, hvor jeg kom frem til at den skal være tredelt. Heldigvis kom jeg frem til at jeg bør bevare min identitet som bjergbestiger, og jeg ønsker også at fortsætte som bøsse og som løber. Hvilket betyder at de aktiviteter som ikke tilgodeser nogle af disse tre begreber bør udskilles. Herudover skal jeg nødvendigvis også afse tid til arbejdslivet, i og med at det trods alt er det som finansierer mine øvrige aktiviteter og identiteter."
Hertil kan jeg bare sige, at selv om jeg stadig har interesse for bjergbestigning er det nok realistisk at betragte det som en saga blott efter blodproppen. Det samme kan jeg sige om min identitet som løber, så ud fra den trepunktsplan jeg satte mig i 2008 er det kun min identitet som bøsse der kan holde stand, specielt efter det i 2014 lykkedes mig at komme med til Delta og efterfølgende blive medlem der. Jeg havde også noteret at jeg nødvendigvis også må afse tid til arbejdslivet, selv om blodproppen også her har gjort det unødigt besværligt. Men måske det nuværende forløb hos R.Revision kan give mig en adgang til arbejdsmarkedet igen.
Dagblog 18. juli 2008: Fremtidsplaner