Navigation:    
Start  >  Blog 
> 28. juli 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tramplet på min krydsfinersplade Lø:rdag, 28.07.18

I går havde jeg atter en gang besøg af Tramplingmaster fra Taastrup. Hans fetish er trampling, hvor han ynder at stå ovenpå sine artsfæller, ligesom han også selv i mindre omfang kan lide at blive stået på selv. Selv er jeg ikke så meget til trampling, men som i de fleste andre fetishes kan man ikke dyrke sin fetish alene, og det gælder også for trampling. Ligesom jeg skal have en kollega til at lukke mig inde i min sleepsack skal en trampler også have en krop at stå på. Og fra tid til anden yder jeg gerne min indsats i tramplingens kunst. For en trampler er ønsket ofte at blive tramplet med store støvler, men jeg havde efterhånden tænkt på, at når jeg næste gang skulle tramples burde det være med mine Converse gummisko, for disse er vel det eneste fodtøj jeg har en smule fetischisme med. Så da Tramplingmaster kontaktede mig om ikke vi skulle ses igen sagde jeg, at så skulle det denne gang være med Converses og ikke med støvler. Så kunne jeg ved samme lejlighed prøve at bruge den kropsformede krydsfinerplade jeg fik lavet i vinters efter mine mål. Denne ide var inspireret af de to gange jeg var blevet skruet fast til en krydsfinersplade når jeg havde besøgt Paul i Australien, men min tanke var, at i stedet for at blive skruet fast med stålbånd kunne vi bruge tape, som burde være både enklere og nemmere at gå til. Tapestykkerne skulle sættes fast på bagsiden, og når jeg lå på pladen var det blot at folde tapestykkerne op for at give mig et solidt fæste. Det var dog ikke så let alligevel, da tapestykkerne havde en mani med at klistre sig sammen, men til sidst lykkedes det, og det gav en dejlig fornemmelse af immobilitet. Det var bare ikke så dejligt når jeg skulle tramples når jeg lå på den hårde krydsfinerplade og ikke et blødere underlag som ellers. Så krydsfinerfiguren var sådan set god nok, men nok ikke velegnet til trampling...!


Tramplet af mine Converse Comics

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.