Juli går over i historien som den varmeste og tørreste måned vi har haft i mands minde - i hvert fald indtil nu. For meteorologerne meddeler, at et vejr, som vi har haft i denne måned med ingen nævneværdig forskel på dagene, nok er noget vi skal vænne os til i fremtiden. At vejret så i denne måned har været med masser af sol og stort set ingen nedbør er nok kun et tilfælde. Et tilfælde som de fleste, i hvert fald til at begynde med, har været ganske tilfredse med, selv om det har medført udbredt tørke og landsdækkende afbrændingsforbud. Og så er man villig til at give afkald på det traditionelle sankthansbål. For ikke mange år siden var det en sensation der trak overskrifter når meteorologerne varslede mulighed for et tropedøgn, hvor temperaturen ikke på noget tidspunkt kom under 20°C, og i dag sukker man bare når vi netop har haft det syvende tropedøgn i træk. Og hvilken effekt har dette varme og tørre vejr så haft på mine løbeaktiviteter? Faktisk en ganske negativ indflydelse. For jeg er aldrig tidligere blevet spurgt fra forbipasserende efter min løbetur om alt var i orden, om jeg var okay. Og det kan jeg for så vidt godt forstå når jeg har stoppet op, knaldrød i hovedet og fuldstændig gennemsvedt. Og denne oplevelse har jeg haft ved to løbeture i træk, ligesom tempoet naturligvis også er blevet langsommere ved dagtemperaturer over 30 grader - hvis jeg da overhovedet er kommet ud. 23 km blev det til i juli 2017, og det burde da være nemt nok at nå op på - men faktisk blev det kun til 9 km! - og derved har jeg for første gang i dette år sat de overskydende kilometer til, som jeg havde løbet ekstra i de første seks måneder af året: 135 km mod 142 km. Og kommende måned står der minimum 28 km på programmet, og det i sig selv bliver vanskeligt nok hvis denne varme fortsætter. At jeg så heller ikke har brydet i denne måned føjer kun spot til skade.