I går fik jeg en mail fra inkassofirmaet Lindorff om, at de nu ville gøre alvor af truslerne om at tvangssælge min andelsbolig. Hvilket selvfølgelig var en foruroligende nyhed, men det var ikke noget, jeg hverken kunne eller ville tage aktion på her og nu. For jeg var ved at gøre klar til at modtage min gode ven Alfredo fra Vigo i Galicien, som ville besøge mig i dag. Alfredo havde besøgt mig i 2016, og egentlig var det planen at jeg skulle have besøgt ham i år, men min begrænsede økonomi tillod mig ikke den tur, selv om jeg stort set kun skulle betale flybilletten, som oven i købet ville være billig, da Ryanair var det eneste flyselskab, der fløj direkte fra København til Porto - og der ville Alfredo hente mig i sin bil. Nu blev det dog ikke sådan at jeg skulle til Porto men ham der kom her i stedet, så i det mindste kunne jeg hente ham i Kastrup da han landede ved halvni-tiden efter de tre timers flyvetur, og vi var hjemme hos mig en time senere. Jeg havde gjort lejligheden nødtørftigt ryddelig, men dog ikke så meget som jeg gerne så det. Dog lod det ikke til at det generede Alfredo nævneværdigt, så længe sengen var ryddelig og klar. Jeg går jo normalt i seng ved 22-tiden, men som spanier er det nærmere tidspunktet hvor Alfredo tager aftensmad. Alligevel blev klokken over et inden vi kom i seng, og naturligvis gik der ikke lang tid inden han begyndte at pille - hvilket var en kærkommen afveksling, for der var ikke blevet pillet ved mig i månedsvis, og resultatet blev udløst prompte! Faktisk kunne det være at jeg fik dobbelt bonus - det føltes i hvert fald sådan, men jeg har nu aldrig haft udløsning to gange med mindre end en times mellemrum!