Navigation:    
Start  >  Blog 
> 18. august 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Copenhagen Pride Lørdag, 18.08.18

Alfredo var blevet tillokket af mine historier fra mine Bondage Sundays, hvor der er en frivillig i min sleepsack på bardisken i SLM, som kan benyttes og misbruges kvit og frit af gæsterne. Det ville han også gerne prøve, og ville gerne prøve det ved en af klubbens fester. En idé jeg dog var lidt skeptisk over for, dels fordi klubbens fester altid først starter på det tidspunkt jeg normalt går i seng (kl. 22), og dels for det sikkerhedsmæssige aspekt. Men han havde udset sig Pride partyet lørdag aften som den aften det skulle ske. Men det party startede jo først kl.22, så han måtte have andre tanker om hvad vi skulle bruge hele resten af dagen til. Jeg havde forestillet mig at han havde villet se eller deltage i Copenhagen Pride, og efterhånden måtte han medgive at det var hans tanke. Sandsynligvis fordi han vel havde tænkt, at jeg som bøsse naturligvis deltager i paraden. Men deri tog han fejl, for jeg har aldrig været til nogen Pride parade, det nærmeste er den ene gang jeg har gået med til CSD i Berlin. Men i dag skulle jeg være med til at se på paraden, som den bevægede sig gennem Hammerichsgade. Vi tog toget til Vesterport kort før paraden skulle ankomme til Rådhuspladsen, og jeg blev lidt overrasket over at paraden stadig var på vej ad Hammerichsgade - men det måtte være de sidste floats. Nu har jeg det jo ikke godt med at stå stille for længe, og det vidste Alfredo godt, så jeg slog mig ned på kantstenen foran Royal Hotel. Det var absolut ikke de sidste floats, for de blev ved med at komme ned ad gaden. Omkring halvandet hundrede floats, fortrinsvis lastbiler, trissede forbi, og det var væsentligt flere end jeg havde forestillet mig. Jeg kunne dog ikke slippe den tanke at der var mange sponsorfirmaer som var mindre interesserede i bøsser og lesbiske's frigørelse, men blot var interesserede i at optræde på instagram og få lidt reklame. Hvis min tanke er korrekt lader det til at det er kapitalismen, der også forsøger at markedsføre sig på det felt. Men da den sidste float havde passeret næsten tre timer senere samlede jeg mig selv op, rettede mine ben ud og stavrede ned til Jailhouse for en forfriskning.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.