Det havde været nogle gode dage jeg havde haft sammen med Alfredo, men mandag aften skulle han hjemover igen, og det betød, at jeg tirsdag ikke blot skulle tilbage til arbejdet, men at jeg nu skulle forholde mig til Lindorffs trusler om at tvangssælge min andelsbolig. Lindorff havde opgjort kravet til 297.849,03 kr., som skulle falde indenfor 10 dage og overdraget opgaven med tvangssalget til Rialtoadvokaterne. Disse knap 300.000 kr var et beløb, som jeg havde svært ved at forholde mig til. Dels i forhold til det beløb, jeg i sin tid havde givet for lejligheden ved stiftelsen, knap 7.000 kr og dels i forhold til det den ville være værd i dag, vel anslået til omkring 800.000 kr. Lejligheden var godt nok aldrig blevet vurderet, men der var optaget pant (fra mig selv og Rainbows bank gennem årene) på vel 800.000, så det var det beløb jeg tog som udgangspunkt. De seneste gange der har været solgt en lejlighed her i foreningen har salgsprisen været på godt en million, men med den vedligeholdelsesstand jeg har i min lejlighed vil jeg ikke kunne forvente en million - selv om det i dag er blevet et attraktivt kvarter her. Så i relation til lejlighedens mulige værdi var kravet jo peanuts. På den anden side var kravet også af en størrelse som jeg aldrig havde opnået som årsløn, fordi mit behov aldrig havde været større. Men uanset mine antagelser og forestillinger var kravet om betaling af de 297.849,03 kr. tydeligt nok - men var det reelt nok? Jeg tænkte straks på, at jeg nu blev hjemløs og måtte rykke ud i skoven, og jeg havde jo heldigvis mit gode gamle lejrudstyr, som nok kunne klare en tid mere. Jeg har jo gennem årene vænnet mig til tanken om, at banken siden 1992 ejede min lejlighed og jeg jo kun boede der på lånt tid, men hvis der virkelig var en restværdi når først gribbene havde været der ville det vel være dumt at smide den væk, selv om jeg jo ikke kunne bruge den til noget, den restværdi ville jo ikke kunne skaffe mig tag over hovedet. Kunne jeg mon låne de 297.849,03 kr. fra anden side?