Torsdag tog jeg til den traditionelle Delta middag, som ligesom året før blev holdt på Knock restauranten - og fredag kørte vi så til Pennsylvania og Delta campen. Her havde vi så fire døgn til at udleve alle vore drømme - men fire dage er slet ikke nok når man kun kan mødes den ene gang om året. Om lørdagen legede jeg med Dale, hvor jeg blev suget ned i hans vac bed, og søndag, hvor jeg også havde mit job som Dungeon Monitor, legede jeg bagefter med Jean aka OttawaBondage, som strappede min krop fast på Deltas bondage table. Mandag blev den mest aktivitetsfyldte dag, for allerede klokken syv om morgenen havde jeg en aftale med Randy aka hotdogdew, som næsten blev en gentagelse af søndagens aktivitet - men ikke desto mindre fik mig til at komme igen. Efter morgenmaden skulle jeg have den session, som jeg havde set mest frem til, nemlig at Jack aka stretchd skulle spænde mig fast på Deltas vidunderlige rack - men det blev bare ikke til noget, for racken var optaget da vi skulle til. Og da jeg alligevel ikke mente jeg havde mere cum i tanken efter morgenens session var det lige ved at det slet ikke blev til noget sjov med Jack - men så sagde han de magiske ord: Rubber Sleepsack! For sådan en gør mig altid blød i knæene, Tilfældigvis havde han taget sin med op til Upper Gym, og den var lavet i hans størrelse, så den kunne jeg sagtens være i. Heldigvis, så det blev en dejlig svedig affære i den lumre sommervarme vi havde disse dage.
Om eftermiddagen fik jeg så den tur, som jeg nok vil huske som den mest spændende session på dette års Delta. Der var nemlig levet sat supplerende hoists op i Arena, og jeg havde tænkt på at lave en gentagelse af den session jeg havde haft hos Felix forrige sommer, hvor jeg var blevet hængt op med hovedet nedad og spredte ben og frithængende arme, så jeg ikke ville have problemer med ubehagelige trykstigninger i mit kranium, da det ikke længere ville være det laveste punkt på min krop. Men denne gang ønskede jeg at have

hænderne bundet fast i et lavtsiddende punkt, så når hoisten løftede min krop op ville jeg få kroppen strakt, ligesom på en rack, blot med et par supplerende ændringer. Og specielt nu, hvor jeg ikke kunne få en session på den rigtige rack kunne denne opstilling være en udmærket substitut. Selvfølgelig havde jeg taget mine suspension ankle restraints med til Delta, og da først de var fastgjort til Deltas leg spreader, som var fastgjort til winchen gik det ganske nemt med at få mig op at hænge. Da først jeg hang frit skulle jeg lige bruge et par minutter til at slappe af i ryggen, men så blev begge mine hænder bundet ud til de to sider, og da først jeg var trukket lidt mere op af winchen kunne jeg ikke på nogen måde bevæge mig. Hvorvidt det var bedre end den normale horisontale rack kunne jeg dog ikke umiddelbart sige, for der manglede presset nedefra. En anden ting der manglede var en Venus2000 eller en behjælpelig hånd til

Inversed Vertical Suspension Rack i Arena, Delta 2018.

at give mig udløsning. Men det var sjovt som hjernen vænnede sig til at se folk gå på loftet som en ny normaltilstand. Da endelig jeg blev taget ned havde jeg hængt med hovedet nedad i 22 minutter, og det var ikke overtryk i kraniet som afgjorde udfaldet, men en stigende følelsesløshed i tæerne. Ganske overraskende var min ryg temmelig skrøbelig da jeg kom ned, for den skulle gradvist vænne sig til at ligge på jorden igen. Det er det gode ved Delta, at der altid er folk til at give en hjælpende hånd når man har brug for det. Og da jeg først var nede skulle jeg lige ligge og restituere i nogle minutter inden jeg kunne agere normalt igen - og blive klar til den næste session. Men det var nu rart at føle, at min ryg nu var fuldstændig rank!
Næste session blev så også den sidste om mandagen - og den sidste på dette års Delta. Jeg havde aftalt med Steve aka wired4fun1 at han ville tage sin gummi gimp suit med til Delta, og så måtte vi se om jeg kunne være i den. Forrige år havde han taget sin læder gimp suit med, og den smuttede jeg i så let som ingenting, men jeg har allerede dengang set han også havde den i gummi, og den havde jeg drømt om lige siden, for det måtte være fedt at være lukket inden i såden en snæver dragt og helt omsluttet af gummi. Han havde selv sagt at skuldrene var lette nok, men at problemerne ville komme når jeg skulle have foldet benene i skrædderstilling så de kunne komme på plads. Steve fik dog en fyr til at hjælpe sig, og med masser af lube fik vi også benene på plads. Men fødderne ville ikke smutte på plads, så de måtte hænge udenfor. Men det kunne ikke forhindre mig i at få en helt særlig oplevelse når et ukendt antal hænder befamlede mig overalt på mig gummiindpakkede krop. Og så var det for mit vedkommende slut med aktiviteter i Delta. Jeg havde dog en potentiel aftale med Mitch fra Seattle om at han skulle binde mit ene ben op så jeg kunne blive hængt op i det ene ben alene mens resten af kroppen var bundet ned på anden vis, men det måtte nødvendigvis vente til næste gang jeg er på Delta. 2019?