I forgårs var jeg til mit årlige besøg hos doktor Troels på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet. Han havde et par år tidligere foreslået mig, at disse årlige eftersyn skulle indstilles, idet han mente at jeg var ganske velbehandlet og kunne klare mig uden disse årlige eftersyn. Det mente han så også denne gang, men denne gang mente han det åbenbart seriøst. Selv om jeg havde på fornemmeren at det skyldes de besparelser som sundhedsområdet er pålagt af regeringen. Han bad mig gå en tur op og ned ad gulvet, og idet jeg var i stand til det uden større problem (trods mine sædvanlige slæbende trin) mente han at jeg ikke behøvede komme igen. For en sikkerheds skyld ville han dog lige checke mit blodtryk, men da han ikke kunne få apparaturet til at fungere blev det blot ved hensigten. John fra Trenton havde tidligere fortalt mig, at han havde haft lidt udfordringer med den medicin han fik mod forhøjet kolesterol og havde foreslået mig at jeg skulle få det checket ved første og bedste lejlighed, en opgave jeg også videredelegerede til doktor Troels - men det glemte han tilsyneladende alt om, og mindre end ti minutter senere stod jeg ude på gangen igen. Så det var nok sidste gang jeg var på Rigshospitalet i anledning af min blodprop. Slut på fem års historie!
Jeg havde dog også fået det passet så godt, at jeg samme dag - nu jeg i forvejen havde fri fra arbejde - også skulle til det periodiske eftersyn hos min tandlæge. Det var dog også hurtigt overstået, for det tog ikke meget længere tid, omend jeg her havde det indtryk at min behandlende tandlæge brugte den tid der var nødvendig. Jeg plejer ellers at få skudt i hovedet at jeg skulle gøre mere ved mine tænder - men denne gang så det faktisk ganske fornuftigt ud, der skulle i hvert fald ikke bores denne gang! Blandt andet lavede hun den sædvanlige måling af mine tandhalse da jeg jo har noget parodentoseværk liggende og lure på mig, så hun ønskede at holde øje med hvor meget huden havde trukket sig tilbage. Og ganske usædvanligt var der to af tænderne, hvor hun faktisk kunne måle at huden var kommet længere frem igen. Så det var i det mindske godt nyt, ligesom der kun var en enkelt tand jeg skulle børste bedre (og ikke dem alle) - og det var selvfølgelig den fjerneste højre kindtand i undermunden!