For ti år siden var finanskrisen nok på sit højeste og der var mange der ville være gået rabundus hvis ikke staten havde spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne, således at de ikke gik ned. Særligt Danske Bank forsynede sig fra dette sikkerhedsnet, uagtet at denne bank, mens den hed Landmandsbanken, tidligere havde været tæt på at gå ned, og også dengang blev reddet af et ekstraordinært indskud fra staten. Alt forårsaget af udsigten til en hurtig fortjenste, som for mange aldrig blev til noget. Hvilket kastede følgende kommentar fra sig på min blog: "Den såkaldte krise har også fået renten til at stige, til stor nervøsitet for de mange husejere som har finansieret deres bolig med flexlån, således at de kunne sætte sig i et hus de egentlig slet ikke havde råd til. Hvis de ikke har brugt det ekstra provenu fornuftigt, eller måske endog har brugt besparelsen på lånet til at skabe sig yderligere gæld (fx. til udbetalingen på en bil), så har også de selv været ude om det. Ens bopæl bør aldrig blive en investering, for hvis investeringen ryger går bopælen samme vej."
Ja, dette kunne jo have været fornuftigt, om jeg selv havde tænkt på det da jeg mange år forinden havde stillet min andelslejlighed som sikkerhed for et lån til fordel for Rainbow Mountain Equipment, den bjerg- og klatreudstyrsforretning jeg sammen med en håndfuld andre ildsjæle havde åbnet i 80'erne. For mig var min andelslejlighed jo ikke særlig meget værd, idet jeg ikke engang havde givet 7000 kr. for den da jeg havde købt den i 1985. Og de 7000 kr. ville jeg jo sagtens kunne skaffe hvis det skulle være. Men jeg havde snart lært, at det ikke kunne betale sig at spare op, for da vil der altid komme nogen og tage pengene fra mig, så jeg sørgede kun for at have til dagen og vejen og aldrig mere end hvad der svarede til en ekstra månedsløn. Men tiden gik og andelsboligen blev mere værd - og så kom der selvfølgelig nogen, der ville tage denne værdi fra mig, som jeg flere gange i den sidste halvanden måneds tid har omtalt her på bloggen. Hvor meget min andelsbolig er værd i dag ved jeg ikke noget om, da jeg er den eneste tilbageværende stifter, men den er nok noget mere værd i dag end de 7000 kr. jeg havde givet i sin tid. Sandsynligvis mere end de 600.000 kr. vi i sin tid gav for hele ejendommen.
Dagblog 10. oktober 2008: Krisen kradser - for dem som har redt