Da jeg endelig var nået frem til Alains hus måtte jeg først slappe af nogen tid i hans baghave inden jeg kunne fokusere på det jeg egentlig var kommet her for! Sportsmæssigt havde Alain prøvet lidt af hvert: i ungdomstiden havde han spillet rugby i en halv snes år, og da han havde arbejdet på rumstationen i Fransk Guiyana havde han holdt formen ved lige ved kickboxing. Nu var han så tilbage i Frankrig hvor han arbejdede i den franske rumadministration i Paris, og for fire år siden havde han lært MeetFighters at kende. I hans hus i Saint Pierre du Perray havde han ombygget husets garage til sit private matroom, som blev brugt ganske ofte! Og det skulle jeg naturligvis også nu jeg var her; det var jo derfor jeg var kommet! Og naturligvis kunne det ikke komme bag på mig at han var stærk som en okse! Jeg plejer ellers at være ganske god til at holde mig fast som en burre så jeg ikke kan blive vendt, men det havde Alain naturligvis teknikker til at imødegå. Og som i al anden brydning sker der pludselig en hel masse, og straks er situationen vendt. Bogstaveligt! Han havde også et greb jeg intet kendte til, for når jeg en sjælden gang var kommet ovenpå ham kunne han med sine tæer grave sig ind under mine ben og tvinge dem til side som i en omvendt leg split. Jeg fik tre runder med ham, som alle endte på den samme måde, og så var der egentlig ikke mere grund til mere. Der var en anden fyr, som ville komme om eftermiddagen for at bryde med mig, og ham burde jeg jo gemme nogle kræfter til. Det var så Jean aka bikermanrr, som havde haft næsten lige så mange modstandere som Alain og tre gange så mange som mig, og næsten på min alder, blot tre år ældre og næsten tyve kilo lettere. Med ham fik jeg en mere lige kamp, og det var godt for min selvtillid, at ikke alle franske brydere var olympiske mestre, hvilket jeg godt kunne forestille mig efter at have brydet med Alain. Det var ikke alene lettere for mig at komme ovenpå ham, men det var også lettere for mig at genvinde positionen når han havde kastet mig af. Jeg plejer ellers ikke at bruge mig vægtmæssige fordel så meget hvis min modstander er væsentligt lettere end mig, men her i Frankrig var bryderne tilsyneladende så stærke at jeg hagede mig fast med næb og kløer for at bevare en mulig fordel. Og med bikermanrr var det tilsyneladende ikke så nødvendigt, så det blev faktisk en rigtig god kamp, hvor vi begge blev sat på prøve. Selv om jeg tilsyneladende fik flest points tror jeg nok at vi begge kunne have vundet kampen hvis vi virkelig havde villet ville det. Jeg blev i hvert fald væsentlig mere svedig af at bryde med bikermanrr end med Alain! bikermanrr blev til middag, faktisk var det ham som tog maden med til os: en god lammekølle med Gratin dauphinois, og Alain supplerede med rødvin. Jo, man lever skam godt i Frankrig!

Er der noget bedre end at afslutte en god
brydekamp med en fransk lammekølle?