Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. november 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En useriøs brydning Onsdag, 07.11.18

Det var lidt uventet at jeg i dag skulle have endnu en brydekamp. Men en operasanger, som jeg også havde brydet med da han kom til København for et år siden, kom til København igen og ville naturligvis gerne have en kamp med mig igen. Som om jeg skulle være noget særligt - men måske han bare ikke havde mulighed for at bryde så meget når han var hjemme i det sydlige Rheinland! Fyren havde nogenlunde min højde og drøjde men var mere kompakt, hvilket vil sige en smule lavere og en smule tungere. Så egentlig burde jeg kunne yde ham god modstand, specielt når nu jeg netop havde haft så mange kampe da jeg forrige måned havde været i Paris. Men det kunne jeg altså ikke rigtigt. Jeg kunne huske at han forrige år havde nedkæmpet mig som en bulldozer, så egentlig var jeg vel forberedt på hvad der ville komme. Men mit bentøj er jo gradvist blevet dårligere mens jeg har arbejdet på revisionskontoret, specielt i de seneste uger, hvor de gamle løbesko, jeg ellers har gået med er blevet vurderet lidt for hullede til at gå med på kontoret. Det har for så vidt så også den fordel, at jeg for tiden må nøjes med nogle af de få Converses jeg har, som ikke er slidt i bund. Selv om mine dyre Sauconyer selvfølgelig er mere behagelige at gå i. Men her til aften, hvor jeg skulle til hotellet i Vendersgade for at bryde, kunne jeg sagtens bruge mine hullede Sauconyer; jeg skulle jo alligevel tage dem af når vi skulle bryde. Når jeg skulle bryde med ham stod det klart, at vi ikke kunne have velordnede forhold at bryde på som jeg have haft det hos Alain i Paris, da det jo er de færreste hoteller som kan tilbyde et matroom, så jeg var forberedt på at vi skulle bryde i hotelsengen. Og det var vel egentlig også okay med mig, selv om jeg vidste, at det så nok ikke ville være særlig meget seriøs brydning der ville komme ud af det. For jeg har længe haft den opfattelse at jeg selv heller ikke kunne levere en gang seriøs brydning, men det er jo altid rart at få en god krop-til-krop kontakt med en anden fyr. Jeg havde ikke skrevet nogle noter på denne fyr, og havde heller ikke lavet nogle noter her på ViaAlpina, som jeg ellers i vid udstrækning bruger som reservehjerne. Men jeg havde dog i sin tid givet fyren en anbefaling på MeetFighters, og her kunne jeg læse at jeg havde skrevet "Ein wahrer Bär, nicht nur wegen sein Fell und sein Grunsel, sondern auch von seine Attacke. Bearlotta war kleiner als ich, wog aber ein wenig mehr, und der hat mich schnell unter ihn gebracht. Ich war schon von vornherein davon gewarnt, nicht unter ihn zu raten, und trotzdem bin ich in genau diese Falle gefallen. Mal kurz pusten und dann ging es wieder los." Og således blev det også denne aften, for det tog ham ikke lang tid at placere sin tunge krop ovenpå min og herefter styre slagets gang. Jeg skulle nok ikke have taget aftensmad før jeg mødte ham, men sådan er det jo når jeg skal bryde om aftenen. For normalt afvikler jeg altid min brydning inden aftensmaden. Og det skal jeg virkelig tænke på når jeg senere på måneden i München skal møde en bryder der er henved 35 kilo tungere end mig!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.