Jeg har efterhånden i mange år haft min gang i SLM - omend mere på den betjenende side af disken end på gæsternes side, og derfor har jeg nu i en årrække været inviteret til det årlige Bartenders Reward arrangement, som klubben holder for alle de frivillige, som har tjent klubben til ære som bartender eller nøglevagt ved fem vagter eller flere. Og da jeg nu i en del år har stået som temaansvarlig ved de fire årlige Bondage Sundays events og derudover nogle gange har meldt mig når klubben er i bekneb for vagter har det været nemt at nå de fem vagter på tolv måneder. Og det kunne nok have været endnu flere vagter, hvis ikke klubben primært afholdt aktiviteter midt om natten hvor i hvert fald jeg ligger i min seng og sover. Men det er nu det, som gæsterne (og samfundet) ønsker i dag, forstå det hvem der kan. I år blev Bartenders Reward holdt i dag hvor vi mødtes i klubben til velkomstdrinks. Hvilket var champagne, og her skulle jeg nok have været lidt mere tilbageholdende, for det er jo aldrig godt at drikke champagne på tom mave. Men jeg kan jo ikke holde mig tilbage når lejlighed en sjælden gang byder sig. Derefter var der bankospil, hvor jeg sædvanen tro ikke vandt nogle rækker. Men dog fik et par sidegevinster i form af lightere - og jeg ryger jo ikke en gang! Men så var vi klar til hovedattraktionen, da vi skulle ud og spise. Der var reserveret bord på Brasserie Royal lige rundt om hjørnet vis-a-vis Oscar, hvor vi fik en treretters menu. Begyndende med en Ceasar Salad, som dog var lidt uinspirerende da der hverken var baconstykker eller kylling med. Men selve salaten og saucen var nu ganske udmærket. Kød fik vi så med hovedretten, Coq au Vin, som var en rigtig god ret, specielt var de sauterede grønsager ganske lækre. Til slut desserten Coupe Royal som mestendels bestod af god vanilleis. Der var rigeligt med både hvid og rød vin til denne menu, så da vi brød op og skulle tilbage til klubben valgte jeg at stikke hjemover i stedet, selv om vi havde fri bar hele aftenen og natten. Men tiden var nu over min sengetid, så det måtte blive en anden gang. Hvorfor fa'n skal det altid være så sent?