|
|
Besøg hos familien Balz
|
Lørdag, 24.11.18
|
Det var mange år siden at jeg havde set Crimi, min gamle bjergmakker på utallige ture i Vestalperne, og med hvem jeg havde lavet the bulk af mine bestigninger i primært Zermatt-området. Det gik lidt i sig selv igen efter at han flyttede fra Witten i Ruhrdistriktet til München, men i de følgende år kom jeg fra tid til anden alligevel på tur med ham, hvad enten vi så mødtes i bjergene eller jeg besøgte ham i München. Men i de seneste år har jeg ikke set ham, og sidste gang jeg så ham var da jeg i 2008 eller 09, da jeg med min mor tog et stopover i München på vej til Garmisch-Partenkirchen for at fejre julen dernede. Denne gang ville jeg dog få mere tid sammen med den kære familie dernede, da jeg kunne få fem nætter hos ham - minus de timer hvor jeg forhåbentligt kunne bryde med bullfor50. Crimi og hans kone Kirsten havde i mellemtiden fået tre børn: Sebastian, Leonard og Elizabeth, og jeg huskede kun en enkelt gang hvor jeg havde set dem, hvilket var tilbage i 1999 hvor vi i samlet trop lavede en dagtur til Benediktenwand, for det havde vi nu mulighed for. Sebastian på fire kunne i et vist omfang gå selv mens Christoph kunne slæbe en samlet rygsæk med alle vores nødvendige sager. Kirsten kunne have Elizabeth (11 måneder) i babyrygsækken mens jeg i en anden babyrygsæk havde Leonard på to. Hvilket han tilsyneladende ikke var synderlig tilfreds med, da han på det meste af turen skreg mig lige ind i ørerne. Men det var ret spændede at se ham igen nitten år senere. Han var nu en flot fyr på 21 år som havde udvilket sig koloenormt. Og inteligent var han tydeligvis også. Hvem kunne ellers finde på at bruge nåle, der tilfældigt falder på et parketgulv og integralligninger til at beregne værdien af pi? Klaver kunne han også spille, men han var gået væk fra trompeten, for det gav for mange problemer med naboerne. Og da Crimi tilbød at jeg kunne købe hans gennemarbejdede diascanner og jeg ikke kunne have den med i flyet på hjemrejsen, så kunne Leonard da bare komme forbi København næste gang han skulle til Stockholm, så kunne han da bare overnatte hos mig. Den lod jeg dog hænge i luften, for jeg ville ikke kunne få lukket et øje hvis jeg skulle dele seng med sådan en flot fyr. For tilsyneladende havde han også interesse for mig; den første dag jeg var hos dem spurgte han mig om ikke vi skulle tage et spil skak!
Leonard Balz giver den gas på klaveret.
|
|