Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. november 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Slut med løb? Fredag, 30.11.18

Det blev ikke til så mange fysiske aktiviteter her i november måned - og det var ikke fordi november pr. tradition er en måned med koldt og regnfuldt vejr. Årsagen skal vel nærmere ses som funktionen af at jeg for alvor er blevet arbejdsramt. Det seneste halve år har jeg jo arbejdet regelmæssigt i et revisionsfirma i et forsøg på at blive godkendt til at kunne få et fleksjob, men trods tre praksisforløb, hvor kommunen efterhånden burde have fået alle de informationer de kunne ønske sig var de stadig ikke tilfredse men forlangte yderligere forsøg på at få min arbejdsevne sat op. Så her i den forløbne måned har jeg slæbt ringbind og andre arkivalier frem og tilbage i kælderen, til trods for at jeg flere gange gjorde opmærksom på, at mine ben ikke brød sig om det. Og resultatet udeblev ikke: jeg tilbringer nu væsentligt mere tid på sofaen for at restituere, og det har medført at jeg har måttet droppe alle mine fysiske aktiviteter. Kun en enkelt løbetur blev det til før jeg startede på denne arkivering, og der har ikke været et eneste besøg hos fysioterapien her i denne måned. Kun 5 km blev det til her i november måned, og det var en tur i Furesøparken, hvor jeg ovenikøbet måtte udelade mit yndlingsparti langs Luknam. Det er så kun en pauver hjælp til statistikken, at jeg trods alt fik to ture i fitness og en enkelt brydekamp med bearlotta, alle tre aktiviteter inden jeg startede på arkiveringen. Ikke godt, og selv om det efterhånden er gået op for systemerne at der ikke kommer noget godt ud af at belaste mine ben unødvendigt ser det ud til at skaden er sket - og tilmed ser det ud til, at jeg ikke engang får det fleksjob, som jeg kan sat min førlighed ind på at få! Jeg forventer mig ikke noget videre af december måned, ikke andet end at jeg håber på at få min arbejdstid yderligere nedsat således at jeg kan genoptage mine besøg i fysioterapien.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.