For ti år siden havde jeg taget min mor med til Garmisch-Partenkirchen, hvorunder vi kunne fejre hendes 71-års fødselsdag, men samtidig kunne jeg også forsøge at vise hende hvad der for mig var så tiltrækkende ved bjergbestigning, idet vi "besteg" både Wank og Zugspitze, dog begge pr. svævebane, hvilket jeg blandt andet beskrev således da vi dagen efter besteg min gamle klatremakker Christoph i München: "Det var som altid en hyggelig affære at få et gensyn med Christoph, og da jeg fortalte om turen på Zugspitze, og han erfarede at jeg endnu ikke havde været rigtig på toppen tilbød han, at han til enhver tid gerne ville tage mig med på toppen. Som dagtur fra Hammersbach ad Höllentalweg! Et meget spændende tilbud, omend jeg så nok lige bør lave lidt mere klippeklatring inden jeg forsøger mig på den rute, som vi selvfølgelig skulle lave uden reb!"
Dette var så nok ikke længere fysisk muligt for mig efter jeg blev ramt af den blodprop for femethalvt år siden - specielt fordi jeg i den seneste tid har bemærket at min balancesans ikke længere er hvad den har været. I det mindste havde jeg dog forrige weekend besøgt Christoph - og det var slet ikke fordi det nu var ved at være ti år siden at jeg havde besøgt ham. Forinden havde vi snakket om at vi kunne lave en bjergtur hvis vejret var til det - men det var det nu ikke. I stedet røbede Christoph for mig, at det havde været hans plan at vi kunne have taget til Garmisch sammen, og derfra bestige Wank med svævebanen. Selv om princippet i svævebanebestigninger jo stadig er temmelig ildeset hos mig, så var det måske min eneste mulighed for at bestige et bjerg, hvis jeg skulle være realistisk. Jeg kommer nok aldrig på Zugspitze, men måske jeg kunne bestige Wank til fods fra Garmisch og så tage svævebanen ned? Christophs forslag om at lave Wank som en bivuaktur med bivuak umiddelbart under toppen lød da i hvert fald tiltrækkende. Alternativt skulle jeg måske finde et bjerg, som jeg kunne bestige med den krop jeg nu en gang har, og så træne til det. Og først og fremmest komme ind i rytmen med fysioterapien igen.
Dagblog 27. december 2008: En lyntur til Wank