I disse dage, hvor klimatopmødet COP24 i Katowice går ind i sin afsluttende fase er det indlysende, at aviserne herhjemme også bringer artikler om konsekvenserne af det, som vi endnu ikke har gjort for at standse udviklingen. Selv om det er velkendt i alle de alpine egne at gletscherne smelter, ligesom jeg selv gennem årene her på min blog har bragt artikler om de smeltende gletschere i Alperne, bragte Politiken i går en historie fra Peru om en bjergguide fra Huaraz ved navn Saul Lliuya, som har i sinde at gøre noget ved det. Journalisten Lasse Danielsen skrev således i går to artikler i Politiken om en gletscher i bjergene oven for Huaraz i Peru som gennem de seneste år er blevet stadig mindre. Ligesom bjergsøen Palcacocha nedenfor gletscheren er blevet stadig større. Faktisk er søen gennem de seneste år blevet 40 gange større, og der er nu en stigende frygt for, at hvis et stort stykke is brækker af gletscheren og lander i søen kan det udløse en flodbølge, der kan oversvømme dalen nedenfor, mod Huaraz. Saul Lliuya vil dog ikke direkte gå til kamp mod den globale opvarmning, men så gøre de selskaber, som forårsager denne globale opvarmning, ansvarlige for deres gøren og laden. Hvis dette overhovedet kan lade sig gøre vil det være en Davids kamp mod Goliat, men Saul Lliuya, har valgt at gå rettens vej. Han har nemlig valgt at anlægge en erstatningssag mod den tyske energiproducent RWE, som er en af Europas største udledere af drivhusgasser. Og selv om det er tvivlsomt om et CO2-molekyle fra denne tyske energiproducent nogensinde har nået frem til Andesbjergene så er den globale opvarmning jo i sagens natur et globalt fænomen, som store selskaber tjener masser af penge på. Og når man tjener store penge på at forurene kloden bør man i det mindste skulle betale for at beskytte de skadelidte mod konsekvenserne deraf. RWEs andel af den samlede mængde industrielt udledte drivhusgasser er cirka 0,5 procent på verdensplan, og derfor vil Saul Lliuya have, at de også skal betale 0,5 procent af omkostningerne til at sikre byen mod vandmasserne, der på et tidspunkt vil strømme ned ad bjergsiden mod Huaraz. Et beløb svarende til cirka 130.000 kroner.
(kilde: Lasse Danielsen, Politiken)