Dansk Folkeparti har længe været kendt for de mest mærkværdige interesser og postulater, og jeg kan slet ikke forstå hvordan dette politiske parti har kunnet tilrane sig så mange stemmer som de de facto har herhjemme. Mest har de været kendt for deres menneskefjendske livssyn som de har overfor de af vore personer, som tilfældigvis har en anden hudfarve end danskere herhjemme har mest, men partiet har også gjort andre udfald, som jeg simpelt hen ikke har forståelse for. Senest har partiet varslet, at de ved starten af de nye år vil stille et forslag til regeringen om, at Danmarks Naturfredningsforening skal have frataget muligheden for, ved eget initiativ at foreslå naturområder fredet ved at rejse en fredningssag, hvilket ellers har været god latin siden Thorvald Stauning i 1937 indskrev denne mulighed i den danske lovgivning i erkendelse af, at der var behov for en aktør, som ikke behøvede at skele til de hensyn, som ejerne, ofte stat og kommuner, sædvanligvis tager. Idet det jo nogle gange er for nemt for disse at argumentere for mere 'udvikling'. Men naturen har ikke brug for udvikling, men for ambassadører og instanser, som vægter andre hensyn end de økonomiske. Havde det ikke været for Danmarks Naturfredningsforening havde vi nok aldrig fået en fredning af lokaliteter som Raabjerg Mile, Lille Vildmose eller Tipperne, som alle kan tilskrive æren for fredningen Danmarks Naturfredningsforening. Dansk Folkeparti siger de vil demokratisere denne mulighed ved også at lade andre grønne organisationer få mulighed for at rejse fredningssager - men de skal kun kunne gøre det sammen med stat og kommuner, hvilket tydeligvis vil være en stækkelse af naturens forfægtere. Venstre vil som altid tale landbrugets interesser og Liberal Alliance stiller op bag 'ejerne' - men hvor står Konservative i dette spørgsmål?

Tipperne - en af lokaliterene vi kan takke
Danmarks Naturfredningsforening for fredningen.