Navigation:    
Start  >  Blog 
> 19. januar 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Top 30 i 2018 Lørdag, 19.01.19

Nu hvor et nyt år har taget sin begyndelse er det på tide at se tilbage på, hvad det foregående år har bragt mig, og her i dette opslag vil jeg se lidt på, hvad jeg har spillet af plader i 2018. Her ses det straks tydeligt, at jeg må være gået tilbage i tiden, al den grund at næsten alle de plader jeg har spillet i det forgangne år har været LP-plader. Og dem, der siger, at LP-pladen for længst er uddød? Det gælder bestemt ikke for mig! Men er mere et tegn på at min computer for længst er blevet pensionsmoden, fordi jeg oftere og oftere får Script-fejl på computeren, hvilket jo standser alt arbejdet i en periode. Til gengæld her jeg overraskende nok kun haft få problemer med radiosignaler, så i dag hører jeg mest radio igen og spiller derfor kun min egen musik når der ikke er noget spændende i radioen. Nuvel, tilbage til årets Top30! På den er der kun en eneste CD-skive, og det er New Era's Proyecto Uno fra en 28.plads. Det vidner jo om, at den meste musik jeg hører er 20 år gammel eller ældre. Alligevel spiller jeg også flere plader i 2018 end i de forgangne år. I 2018 har jeg således afspillet 140 plader 305 gange, mens de tilsvarende tal for 2017 var henholdsvis 120 plader og 163 gange. Tilsvarende, hvor der i 2017 skulle seks afspilninger til for at jeg kunne kåre årets vinder, skulle der her i 2018 en tredjedel flere afspilninger til. Og det er selvfølgelig en gammel kending der i 2018 indtager førstepladsen, nemlig The Big Heat med Stan Ridgway, mens forrige års vinder, Unheilig, røg lige så hurtigt ud af listen som den forrige år kom ind. Det er så også et af kun tre albums der er gengangere fra forrige år; de to andre er New Musik's From A to B og Classix Nouveaux's Night People på henholdsvis 2. og 20. pladsen. I øvrigt er det Anywhere, den anden plade jeg har med New Musik, der indtager 3.pladsen, og det er vel ikke så underligt når de to plader står lige ved siden af hinanden i mit diskotek. Ellers er det en skønsom blanding af gamle plader der udgør listen, og specielt for Fish-interesserede kan jeg nævne at jeg har to Fish-plader på listen; den højest placerede Internal Exile på en 5.plads. Ellers kan flere detaljer, traditionen tro, læses af linket herunder Musik Top 30 2018

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.