Så er mailen til advokaterne sendt af sted, min avis er afbestilt for et par dage og jeg kom uden problemer med bussen til Berlin, så nu kunne jeg koncentrere mig om at bruge de næste dage på at bryde. Jeg var nemlig noget skeptisk over for at skulle bryde igen efter at jeg følte mine ben var blevet temmelig smadrede efter det slæberi jeg havde lavet for Rrevision i efteråret og derudover var det tre måneder siden jeg sidst havde brydet, hvilket var da jeg i oktober havde været i Paris, så nu måtte vi se hvordan det gik. I hvert fald var jeg glad for at Romano også denne gang ville stille sine måtter og sin dobbeltseng til rådighed for mig. Tilfældigvis var det også ham, der var min første modstander i dag. Da jeg for flere år siden havde brydet med ham for første gang havde han været klart overlegen, men efterhånden som jeg havde opnået mere rutine var vi mere jævnbyrdige. Faktisk så meget at jeg nogle gange havde måttet begrænse min vægtmæssige overlegenhed overfor ham, således at det kunne blive en god match for os begge. Men det gjorde jeg ikke denne gang, da jeg stadig havde tankerne på at jeg ikke havde brydet i tre måneder. Så jeg fik to runder med ham, og de sluttede begge med at han klappede ud. Traditionen tro havde Romano også inviteret et par af sine venner, heraf to aktive brydere, xxlbear og catchbear1, der begge var på den tunge side af 100 kilo - men jeg har nu aldrig haft kvababbelse over at bryde med en modstander, der var tungere end mig selv. Der var ikke tid nok til at jeg kunne bryde med dem begge to, men jeg kunne da tage en runde med catchbear1's 111 kilo. Ham plejer jeg trods min vægtmæssige underlegenhed alligevel at få en god kamp med, og også denne gang måtte han klappe ud! Ikke mere brydning den dag, men der var jo også en dag i morgen.

Min vært Romano er altid klar
på at bryde med mig!