Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. januar 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Mulighed for potentiel optimisme Torsdag, 31.01.19

Ved overgangen fra januar til februar er der nu kommet en potential mulighed for at jeg kan vende tilbage til det træningsomfang, jeg også havde dengang jeg var arbejdsløs. Naturligvis vil jeg gerne have fokus på løbetræningen, hvor jeg i den forgangne måned følte der kunne være mulighed for at komme ud at løbe to gange i den måned - men desværre blev det kun til en enkelt gang. Men det er vel egentlig okay når jeg tænker på, at jeg ved udgangen af november havde overvejet, helt at holde op med at løbe. Så inklusive en enkelt tur i fysioterapien løb denne måneds løbemæssige aktiviteter op i 7 km. Hvilket trods alt er en smule bedre end de 5 km jeg kunne generere i december måned, og trods et enkelt besøg ved fysioterapien kunne jeg genopfylde målsætningen med at løbe mere end halvdelen af løbet udendørs. Men en kort tur i Dyrehaven og en enkelt tur til fysio på en hel måned må vel siges at være det absolutte minimum jeg skal præstere for at kunne opnå mine løbemæssige mål. Til gengæld er det i januar måned gået en smule bedre med de andre træningsmæssige aktiviteter - og her er der ikke tale om noget særligt nytårsforsæt, men blot hvad man kan kalde opfyldelse af et naturligt behov. Således har jeg her i januar fået afviklet hele tre ture i motionscentret, så på dette felt er jeg tæt på at nå målsætningen om en ugentlig workout. Men det er der nok også behov for, idet min vægt ikke har bevæget sig i den gode retning. Faktisk har den i stedet stille og roligt bevæget sig i betænkelig nærhed af de 100 kilo - og jeg, som længe har sat et mål om, ikke igen at blive trecifret. At vende den tendens vil også have en god indflydelse på min brydning, hvor det flere gange fra anden side er blevet pointeret at jeg hiver mere efter vejret end godt er - og netop det, at jeg tidligere ikke har gjort det har givet mig en fordel frem for andre tungere brydere. Så endnu en god grund til at gøre mere ved løbet, eller i det mindste sætte mig ved romaskinen når jeg alligevel er i motionscentret.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.