For en halv snes år siden var London en lokalitet jeg regelmæssigt besøgte, og på det tidspunkt var jeg typisk i London en til to gange om året. Enten for at få lidt sjov med nogen af de lokale, eller - efter jeg i 2013 var begyndt at bryde - for at bryde med nogle af de lokale brydere. I februar 2009 var jeg taget på en typisk kort weekendtur til London, og det kastede følgende kommentar fra sig i min dagblog: "Jeg har ellers altid sagt at jeg ikke kunne tage på ferie i januar, på grund af årsregnskaber og diverse generalforsamlinger, men da jeg i 2006 var med Klaris på Aconcagua viste det sig, at det hele ikke ramlede sammen alligevel. Og da jeg sidste år tog på en forlænget weekend til San Francisco i den sidste weekend i januar, viste det sig, at jeg faktisk havde det rigtig godt med at komme væk et par dage, for aldrig havde jeg stresset af og slappet af så godt som på den tur. Jeg havde regnskaberne overstået og kunne her slappe af inden jeg skulle i gang med bjergklubbens generalforsamling. Belært af disse erfaringer besluttede jeg mig med blot en uges varsel at gentage succes'en, da jeg her i går morges tog flyet til London for at nyde livet et par dage. Ankomst Heathrow halv ni om morgenen, og en time senere trissede jeg rundt omkring Hammersmith og nød en kop morgenkaffe."
Men det var dengang jeg havde 'penge nok' - og det ikke var den store økonomiske udfordring for mig, hverken at få råd til flyveturen eller til det nødvendige hotel. I dag er det tre et halvt år siden at jeg har været i London sidst, og jeg begynder faktisk at savne det. For det er jo ikke helt ligetil at tage til London når man vansmægter på kontanthjælp. Tilmed er der i dag blevet stillet yderligere forhindringer på vejen. Forrige år var jeg blevet inviteret af wrestlingstar, en bryder, som gerne ville have en kamp med mig på et hotel, og tilmed ville betale hotelværelset for mig i en weekend, bare så vi kunne bryde sammen. Det skulle så være den 30. og 31. marts, og for det tidspunkt kunne jeg sagtens få en billig flybillet. Det pågældende hotel nær Heathrow var tilmed så billigt at jeg oveni tænkte på at supplere med en nat mere for egen regning, således at jeg kunne invitere en anden bryder, bigt730 fra Jersey. Jersey er i forvejen besværlig for ikke-englændere at komme til, så han var klar på at flyve til London for at bryde med mig. Og han var klar på et give mig en solid Boston Crab. Og med hans vægt på 140 kilo vil det ikke være en fyr jeg bare kunne slippe af sted fra. Tværtimod ville han plante sig solidt på min nedre ryg og stille og roligt trække mine knæ længere og længere op mod sit bryst - uden at jeg ville have nogen mulighed for at undslå mig! Bortset fra at klappe ud naturligvis! Men så slog det mig, at disse dage lige præcist var dagene efter at Storbritannien (måske) ville udtræde af EU. Så det ville nok ikke være det mest velvalgte tidspunkt at tage til London i. En uge tidligere eller en uge senere ville nok være bedre, for både British Airways og SAS ville nok få styr på formalia i løbet af nogle dage - men lige præcist den weekend ville nok ikke være så heldig. Så jeg kontaktede wrestlingstar, forklarede ham sagen og hørte om vi kunne finde et andet tidspunkt. Og han meldte så tilbage med et forslag om at vi udskød vort møde til engang i sommer. Og 140kilo-fyren var også klar på at udskyde vort møde. Med den vægt på Jersey får han nok heller ikke mange udfordringer. Men jeg vil se frem til at møde ham engang til sommer. Jeg har godt nok ikke udskudt mange aftaler, men at skulle gøre det af politiske årsager var helt nyt for mig!
Dagblog 1. februar 2009: Forårsfornemmelser i London