Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. februar 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Alle gode gange tre Torsdag, 07.02.19

Med min noget begrænsede indtægt har jeg måttet vente med at bruge penge på andet end de mest nødvendige ting såsom mad, medicin og transport samt de mest nødvendige udlandsrejser. Hvilket har betydet at jeg ikke har købt løbesko i længere tid, men i senvinteren forrige år begyndte jeg at få ondt i benene når jeg løb, og jeg fandt snart ud af, at det skyldtes at mine daværende løbesko naturligt nok var blevet flade og ikke længere dæmpende nok når jeg løb. Så jeg fik købt et nyt par for et år siden. Men at der var gået så længe siden jeg sidste gang havde købt nye løbesko betød det også, at der på et tidspunkt ville være behov for at købe mere dagligdags sko, da jeg gennem mange år havde brugt de udtjente løbesko til bare at gå i, men det kunne ikke holde i længden hvis der gik mange år mellem at jeg købte nye løbesko. Så forrige måned valgte jeg at købe et par billige løbesko hos min sædvanlige løbeskoleverandør i England, for de ville nok også være bedre at gå i end mine sædvanlige Converses, og jeg valgte derfor at købe et nyt par Under Armour sko, da de to par jeg tidligere også havde købt også måtte siges at være udtjent. Mit første par Under Armour sko, et par grå Apparition sko, købte jeg i 2009, men i dag var en del af stødabsorberingen flydt ud og klæbede fast til alt omkring sig, så dem kunne jeg ikke bruge mere. Mens det andet par, et par røde og sorte Illusion sko, som jeg havde købt året efter, havde jeg faktisk gode løbemæssige erfaringer med selv om jeg de senere år kun havde brugt dem på løbebånd, og selv der var de også flade. De nye sko skulle jeg så både bruge til hverdagsbrug og når jeg er på løbebånd, så det gjorde ikke noget at de også så lidt godt ud. Og jeg må sige at med sin kongeblå farve tager disse MicroG Pursuit sig nu ganske godt ud. Så jeg ser frem til at bruge dem næste gang jeg skal på løbebåndet.


Mine nye Under Armour MicroG Pursuit sko.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.