Jeg har hidtil aldrig interesseret mig videre for politik, bortset fra det arbejde jeg i sin tid gjorde da jeg repræsenterede Danmark i UIAA. Og bortset fra de møder jeg har deltaget i med tilknytning til UIAA har jeg aldrig deltaget i egentlige landspolitiske møder. Ikke før i dag, hvor jeg deltog i et fyraftens-debatmøde i Politikens Hus i anledning af det kommende valg til Europaparlamentet, som skal finde sted til maj. Deltagerne i debatten var de nuværende Europaparlaments-medlemmer Margrete Auken fra Socialistisk Folkeparti og Morten Løkkegaard fra Venstre, og selv om begge partier også er ganske aktive i forhold til det kommende folketingsvalg, som forventes afholdt indenfor en måned fra (eller før) valget til Europaparlamentet måtte vi her koncentrere os om de emner, som var relevante for europapolitikken. Hvilket ville sige emner som miljø, migration, skatter og til dels sociale forhold, hvilket moderatoren Michael Jarlner, Politikens internationale redaktør, pointerede. Inden vi kunne gå i gang med disse ganske europarelevante emner var der dog et andet emne, som i den grad tegnede europasituationen i disse dage, og det var det kommende Brexit, som alle taler om i dag, og som vil finde sted den 29. marts, med mindre det britiske parlament finder på nogle bedre løsninger. For hvis det engelske parlament ikke finder en bedre løsning - og det er der p.t. intet der tyder på - så vil der blive et hårdt Brexit, med hvad alt det indebærer af grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, hvilket vil få den gamle borgerkrig til at blusse op igen! Men hvad angår de (for os) mere relevante europaemner er der noget der tyder på, at efter migration og flygtninge siden 2015 har gjort vort lands holdning overfor flygtninge yderst fremmedfjendsk takket være Dansk Folkeparti og diverse medløbere, er det sandsynligt at miljøet og erhvervsskatterne vil blive de store emner ved det kommende valg. For hvis vi ikke gør noget ved miljøet vil vi i fremtiden opleve strømme af klimaflygtninge, hvis lige vi ikke har set før. Og hvordan skulle vi (EU) kunne finansiere det når verdens største firmaer kun er interesserede i at mele deres egen kage og gør uhyrlige krumspring for at undgå at betale deres andel af skatterne til almenvældet?