Det så ellers ud til at jeg kunne komme i gang med at løbe igen da vinteren gik på hæld, men desværre var det bare en fis i en hornlygte, for det blev lige så få udendørs løbeture i februar som i januar. Med andre ord: blot én! Så hvis ikke jeg på denne ene dag var taget i Hareskoven for at løbe fordi toget til Klampenborg netop var kørt da jeg kom ned på stationen kunne februar have blevet en lige så sløv måned som januar havde været det. Til gengæld blev måneden mere sløv i og med at jeg var taget til Hareskoven, fordi jeg her næsten aldrig formår at presse tempoet under ti minutter pr. km. Selv turen i fysioterapien var sløv og langsommere end 9 min/km, med det resultat, at gennemsnittet for hele månedens ture kan beregnes til 10:37 min/km. Hvilket jeg ellers troede var mange år siden at jeg havde præsteret, men faktisk skal jeg jeg blot tilbage til december forrige år. Alligevel kan jeg ikke sige at dette er tilfredsstillende. Således kan denne måneds total rundes op til 8 km (7,715 km), hvilket var præcis samme distance som jeg havde løbet i august 2017 - men samlet tid var dengang også fire minutter hurtigere. Suk! Men hvor jeg dengang kun havde haft to ture til fitness havde jeg her i februar trods alt fire - man må jo klynge sig til de halmstrå man kan få fat i - for jeg har selvfølgelig heller ikke haft fat i romaskinen i februar. Vægtnålen har dog alligevel bevæget sig et skridt i den rigtige retning, da jeg er gået fra 97,3 til 96,5 kg - men i august forrige år lå den dog på mere tilfredsstillende 94 kg. Det kunne måske også have været blevet til mere udendørs løb i februar, for på den sidste dag tog jeg til Ellingelyng for at fælde træer, men naturligvis også havde løbeskoene med hvis der skulle blive lejlighed. Men inden der kunne blive mulighed var solen gået ned, og næste dag var det jo en anden måned.