Jeg har jo gennem mange år ofte tilbragt mange dage sammen med Erik i hans sommerhus og hjulpet ham med at fælde træer og kløve brænde, omend det ikke har været så meget på det seneste. Hvilket jeg bemærkede da jeg i forrige uge var på en sjælden tur til Ellingelyng. For der var tæt på rungende tomt i brændeskuret og der var heller ikke flere klodser der skulle kløves. Så det var indlysende nok hvorfor jeg var taget ud til Erik i torsdags: Vi skulle fælde træer. På programmet stod en fældning af fire små egetræer på bagsiden af hans grund, og selv om jeg generelt mener at egetræer er noget særligt og bør blive på deres rod kunne jeg godt gennemtænke konsekvensen af, ikke at kunne få varme i hytten, og så måtte vi hellere rykke ud. Så traditionen tro rykkede Erik ud med motorsaven og jeg kunne så hjælpe med til at sikre at træet faldt den rette vej. Vi brugte dog ikke skovtrolden, så det var mere fysisk kraft der skulle lægges i. Og selv om det jo ikke er så meget jeg kan præstere som i gamle dage var det alligevel godt nok, og træerne faldt som de skulle. Og mens Erik kappede grenene af det næste træ og kastede småt brændbart på traileren til genbrugsstationen kunne jeg køre de tykke grene og stammerne på trillebøren til videre behandling ved brændeskuret. Men jeg havde jo i begyndelsen også været med til at kappe grene af træerne med Eriks solide grenklipper, så det gav hurtigt problemer med højre håndrod, da egetræ jo er hårdt træ. Og mit sædvanligt umedgørlige højre knæ gjorde også sit til at selv en banal udfordring som at køre træ ind på grunden og i position til brændeskuret blev en større opgave. Men trods mange pauser fra min side blev de fire træer fældet, så det var to trætte herrer der kom tilbage til Hvalsø fredag aften. Så måtte kløvningen vente til næste gang. Heldigvis havde jeg tom kalender lørdag, så der kunne jeg slappe af. Og erfare hvor meget man faktisk bruger sin højre tommelfinger, for den var stadig meget øm efter træfældningen. Specielt tror jeg at det var grenklipningen som havde været årsag til smerterne. Men det var godt nok besværligt at børste tænder og samtidig skåne højre tommelfinger. Søndag skulle jeg så være bartender i SLM, og om formiddagen havde jeg overvejet at melde fra, men der var det allerede blevet bedre. Så jeg tog tørnen alligevel.

En af de mange pauser under fældningen