I går hørte jeg i morgenradioen, at ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet var der i løbet af de seneste tre år opstået 11 nye øer til vor i forvejen ganske ørige nation, og da jeg dermed forudså et muligt input til min weblog brugte jeg derefter en rum tid på ministeriets hjemmeside i et forsøg på at finde denne pressemeddelelse frem, for at der skulle være opstået nye øer indenfor vort riges grænser var nok ikke bare interessant for mig. Men det lykkedes desværre ikke. Det var der dog andre der havde mere held med, for i dag fremgik nyheden på side 2 i Politiken. De elleve nye øer er næsten ligeligt fordelt mellem det østligste og det vestligste Danmark: seks øer ved Ulvshale på nordlige Møn og fem øer i Nissum Fjord. Ødannelsen nord for Møn består af sand og kridt, som er slebet af klinterne ved Møn og blandet med flintestøv, og derefter fragtet med havstrømmene mod nord og vest indtil sedimentet faldt til ro ved et rev, der kaldes Sækkesand. Hvorimod øerne i Nissum Fjord blot er en omflytning af sand begrundet af strømforholdene. Her er der i øvrigt en anden ø, der er forsvundet, og som måske bare ønskede sig en ny identitet. Der er dog ingen af de nye øer, der har fået et navn endnu, men fælles for de seks øer nord for Møn er, at de er totalfredede uden adgang i månederne marts til og med juli. Dette skyldes, at disse nye øer er ganske populære hos vade- og havfugle som terner, klyder, strandskader og ryler, som derfor skal have ro i ynglesæsonen. For Naturstyrelsen er disse øers opdukken dog ikke noget nyt, for styrelsen har længe overvåget de voksende øer og har regelmæssigt opmålt dem. Sådanne sandede øer, hvor planter langsomt vokser op mellem sandskornene, er et paradis for fugle at yngle på. Og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udtaler, at det vil give god mening at lade øerne udvikle sig til et fuglereservat. Og med adgangsforbudet er fredningen jo faktisk allerede på plads.

Sækkesand, nord for Møn. Foto: Jørgen Hansen