I går fik jeg besøg fra Paris af en vis Thierry Cano. Han omtalte sig selv som professionel, og det viste sig at han var en konsulent som havde flere samtidige opgaver. Blandt andet havde han en opgave fra den franske stat om at skulle hjælpe med og afklare potentielle problemer med et større digitaliseringsprojekt i Frankrig i stil med det som også er i gang herhjemme. Men det var selvfølgelig ikke derfor jeg havde fået kontakt med ham, for jeg havde mødt ham gennem MeetFighters den 10. marts, og havde derfor set i udsigt at jeg måske kunne få en mulighed for at bryde med ham i dag eller i morgen. Og nok mere end det, for jeg havde hurtigt fundet ud af at han ud over at være en heel i brydning også var på Recon, selvfølgelig registreret som 100% aktiv. Blot et par uger senere var jeg i lufthavnen for at hente ham, jo han agerer hurtigt. Han var kommet til København for at besøge mig, og da han havde bedt mig om at skaffe et hotel eller en airb&b til ham havde jeg tilbudt ham, at hvis han var tilfreds med det kunne han da få en plads i min seng. Selv om jeg godt nok ikke er den mest mobile i øjeblikket, hvilket han straks fandt ud af da han mødte mig. Men han var oprigtigt glad for at lære mig at kende og sagde, at jeg gjorde et bedre indtryk ved at mødes personligt end på nettet, hvor jeg blot havde givet indtryk af at jeg havde styr på mine ting. Hvilket han til gengæld straks kunne fornemme ikke var tilfældet med min begrænsede fysiske kapacitet, hvilket gav mig visse udfordringer. Og han afstod ikke fra at hjælpe mig med visse ting, for eksempel lykkedes det ham at montere den nye rem til mit ur, som nu i to år havde været uden rem fordi den gamle rem var brækket af - jeg havde godt nok skaffet en ny rem, men min begrænsede fingerspitzgefühl havde umuliggjort en montage for mig selv. Derudover tog han også uopfordret opvasken i køkkenet - det var dog nok godt at jeg selv havde vasket op for et par dage siden så opgaven ikke var for uoverkommelig. Sidst men ikke mindst havde han luret på at give mig en fødselsdagsgave og næsten gav mig ordre til at tage til Lyon hvor han skulle være i nogle dage i forbindelse med sit arbejde eller måske Grenoble, hvor han også havde en lejlighed! Han var tydeligvis en fyr, for hvem penge ikke betød det store, men sådan skulle det ikke tolkes, for han så ikke nogen grund til at bruge unødvendige penge. Men at gå fra en kontakt på nettet til at få en invitation til Lyon på 16 dage var næsten for godt til at være sandt. Men jeg var nok også modtagelig på det tidspunkt, da jeg virkelig kunne have lyst til at nyde et varmt klima efter det kolde vinterhalvår. Og jeg havde en god fornemmelse af at Thierry havde meget at byde på, lige som da jeg i 2010 havde mødt Paul fra Australien. Jeg skulle så 'bare' skaffe penge til en flybillet til Lyon, så ville han hente mig i lufthavnen der, da han i forvejen havde en bil i Grenoble.