|
|
Sløvt liv i min vinterflade krop
|
Søndag, 31.03.19
|
Jeg troede ellers lige at jeg her i marts ville på en måned hvor jeg havde løbet mere end i samme måned året før, men det var der altså ikke noget at håbe på. For jeg havde skrevet forkert i min løbedagbog, så i stedet for at have løbet de 16 km i marts 2018 som jeg havde regnet med viste et kontrolcheck at jeg havde løbet 21 km i marts 2018. Så der blev altså ikke noget af at have løbet ekseptionelt meget her i marts - men ikke desto mindre havde jeg trods alt fået løbet 16 km, hvilket det altså også var længe siden jeg havde gjort. Hvilket jeg faktisk skal tilbage til juli 2018 for at have gjort. Og bag de 16 km skjuler sig at jeg faktisk har haft tre udendørsløb her i marts. Det indikerer så også at jeg ikke har været så aktiv i fysioterapien, hvilket jeg med beklagelse kan bekræfte. Og samtidig må jeg nævne at de problemer jeg fik med min højre tommelfinger, som jeg fik efter at have været med til at fælde træer for en måned siden absolut og slet ikke er gået i sig selv igen. Faktisk føler jeg mig for tiden som et værre skravl med en højre tommelfinger og et højre knæ, der slet ikke er på toppen! For selv om jeg trods alt har haft tre udendørs løbeture har de alle tre været på den gale side af 10 min/km. Så selv om jeg har løbet en enkelt gang i fysio'en har det ikke været nok til at bringe månedsgennemsnittet ned under 10 min/km. Til gengæld har jeg haft tre egentlig ganske vellykkede ture i motionscentret her i måneden, og en enkelt brydning blev det også til, selv om det nok snarere må kaldes play wrestling. Således kan jeg kun håbe på at forårets lune kan bringe en smule aktivitet i min vinterflade krop.
|
|