Navigation:    
Start  >  Blog 
> 4. april 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Brydning i Hildesheim igen Torsdag, 04.04.19

Det var en bryder med profilnavnet arniebaby, som havde lokket mig til Hildesheim for at bryde - men han var bestemt ikke nogen baby, tværtimod en mand i sin bedste alder, nogle få år yngre end mig, men med kendskab til en stor palet af kampsportsarter, blandt andet Catching og boksning, begge sportarter som jeg ingen interesse havde i. Men han dyrkede også Pro Wrestling, så måske jeg kunne få nogle tip af ham? Det blev dog ikke aktuelt, for han kunne sagtens få skovlen under mig alligevel med god gammeldags submission wrestling. Men efterfølgende bemærkede han dog at jeg var ganske stærk, hvilket jo altid er godt for mig at få at vide. Dagen forinden var eddi30 dukket op, så ham kunne jeg bryde med i går aftes. Han var 15 år yngre end mig men vejede næsten 20 kilo mere, så jeg vurderede at jeg gjorde klogt i at komme oven på ham hurtigst muligt inden jeg blev squashed under ham. Han var heldigvis ikke specielt hurtigt, så det var ikke det store problem at komme ovenpå ham, og så gjaldt det bare om at holde sig fast, for naturligvis prøvede han med alle midler at ryste mig af sig. Men jeg holdt ham fast i en form for schoolboy pin, hvor jeg hvilede min vægt på hans underarme mens jeg havde begge ben ude til siden for bedre stabilitet. Men han var overraskende udholdende, så det tog lang tid før han løb tør for energi og måtte give op. Alligevel skulle der tre runder til før han var klar over sit nederlag, for alle tre runder forløb på samme måde. Samme aften kom Ecki også ned for at kigge, sandsynligvis tilkaldt af aktiviteterne i hans kælder, og han var bestemt også klar på en match. Jeg fik derfor også to runder med ham, men i modsætning til eddi30 holdt jeg ham blot fast med mine legscissors, og dem kunne han heller ikke rigtigt bryde ud af. Det var dog ikke de eneste jeg kunne bryde med mens jeg var i Hildesheim, for i dag torsdag dukkede endnu en bryder op på valen. Det var BoxerWOB, som efter aftale med arnieboy også dukkede op. Og det blev vel den største udfordring i dag, for selv om han var 13 år yngre end mig var han også 16 kilo tungere og lidt lavere. Hvordan skulle jeg kunne få skovlen under sådan en prop? Det kunne jeg så heller ikke, så det tog ikke lang tid før jeg lå ned. Og mens vi kæmpede underholdt han de andre med tips om hvordan man kunne undgå de forskellige situationer. Antager jeg i hvert fald, for jeg var så fokuseret på kampen at jeg ikke var i stand til at oversætte hans tyske samtidigt.


arniebaby, en af de mange modstandere
jeg havde i Hildesheim.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.