Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. april 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Besøg af bigjon7 igen Lørdag, 13.04.19

Da jeg i går fik besøg af Jonathan fra Colwyn Bay i Nordengland var det et gensyn med en god kammerat. Han havde nemlig været den frivillige til sleepsacken i SLM i april forrige år, og han blev derved den første udlænding, der gentog funktionen som frivillig i sleepsacken hos SLM. Idet han havde været turen igennem forrige år mente jeg det ikke nødvendigt at tage med ham i klubben fredag aften, så i stedet blev det bare en rolig aften med hjemlig hygge. Om natten delte vi min seng, men forinden skulle han da have lidt sjov med mig. Jeg har jo ingen mulighed for at blive bundet til min seng, men jeg kunne da blive låst i mine gummi fist mitts, og med disse bundet sammen bag min ryg var det lige så godt, specielt når jeg var blindfolded. Lørdag morgen vågnede vi til en kold dag, som i det mindste var tør. Jeg var ikke rigtig klar på at gå en tur, men det plejer jo være en del af rutinen når jeg har liggende gæster over en weekend. Heldigvis havde jeg dog givet ham den store tur til Nyhavn forrige gang, så derfor kunne vi nøjes med noget mindre. Så det blev en rundtur i Botanisk Have, hvor jeg tog ham på den traditionelle tur jeg havde gået hver dag i 80'erne. Ville egenlig også have været inde i palmehuset, som jeg ofte har holdt pause i når det var råkoldt som i dag, men siden 80'erne havde man nu indført entréafgift, og vi mente begge at 60 kr. i entre pr. snude var lige dyrt nok. I stedet travede vi ned til Jailhouse for en pils. Opholdet her blev dog kortere end jeg havde regnet med, for jeg havde glemt at der gerne måtte ryges der. I stedet fortsatte vi til en café på Rådhusstræde inden vi slog os ned for aftensmad på Oscar. Faktisk en ganske god dag. Det er nu hyggeligt at have liggende gæster, især gæster som Jonathan.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.