Navigation:    
Start  >  Blog 
> 16. april 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  På hotel i København Tirsdag, 16.04.19

Søndag var det Jonathans tur til at blive leget med, da han skulle være det frivillige stykke legetøj i sleepsack på bardisken i SLM. Det havde ikke været muligt at skaffe nogle frivillige bartendere til denne Bondage Sunday, men til gengæld stillede Jesper og Klaus fra klubbens bestyrelse op. Det var fint, at der var backup fra klubben når man har brug for det, men da jeg efterfølgende snakkede med Jonathan fortalte ham, at han savnede Bos omhyggelighed med regelmæssigt at sikre sig, at han var all right. Jeg sad i hele perioden ved siden af Jonathan, men jeg skal åbenbart gøre mere ved at videreformidle min tilstedeværelse. For når man ligger i en sleepsack med hætte på kan man naturligvis ikke se om man har nogen ved sin side. Men bortset fra det sagde han, at det havde været en god oplevelse for ham at være den frivillige igen. Og Jonathan gav da også noget den anden vej. Han havde jo sovet hos mig de to første nætter, men her søndag nat havde han booket et dobbeltværelse på Hotel Mercur, så der var kun en kort tur fra klubben til sengen. Jeg havde luret på, om jeg så ville få nogle timer eller måske hele natten i sleepsacken, men det var vi nu begge for kvæstede til. Så i stedet kunne vi nyde hotellets gode seng. Jonathan havde bestilt overnatning med morgenmad, så næste morgen var det bare at tage elevatoren ned i spisesalen. Og jeg må sige at det var rigtig rart at være på hotel igen, for sådan en hoteloplevelse havde jeg ikke haft i flere år. Og så oven i købet i min egen by! Efter morgenmaden checkede vi ud, deponerede bagagen i luggageroom og gik endnu en tur i byen. Jonathan ville gerne kunne sige at han havde været i Tivoli, men vi mente begge at det var for dyrt, så vi nøjedes bare med at gå en tur rundt om blokken. Der var stadig denne iskolde vind fra øst, men i det mindste skinnede solen i dag, så det var til at holde ud så længe vi holdt os fra skyggen. Rundturen sluttede med en pils på Old English Pub, og derefter sendte jeg ham med metroen til lufthavnen mens jeg selv trissede hjem, jeg havde jo stadig rygsækken der skulle slæbes hjem.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.