Selv om det i marts måned lykkedes mig at komme ud og løbe tre udendørsløb og havde den fejlagtige opfattelse af, at jeg måske kunne have løbet mere i den måned end i samme måned året før, så har det under ingen omstændigheder været noget jeg har kunnet bygge videre på. Alene af den grund at der stort set ikke har været noget byggemateriale til rådighed. For der har i marts måned ikke været en eneste gang jeg har været i fysio'en - og jeg, der ellers havde besluttet at jeg fremover burde have to ugentlige gange der, om nødvendigt også uden løb. Men resultatet blev i stedet blot et simpelt nul. Og selv motionscentret har jeg kun besøgt en enkelt gang i marts måned, og noterne fra den gang går på at jeg følte mig brugt. Brugt efter to ugers ikke-træning, så kan det vel dårligt blive meget ringere. Så den eneste udendørs aktivitet har derfor været en enkelt tur i Dyrehaven, hvor jeg tilmed havde det sædvanlige slæbende trav. Så månedens kilometer-høst kan derfor ikke skrues op til meget mere end 4 km når først det er rundet ned til nærmeste hele kilometer. Og min fornemmelse fortæller mig også, at min vægt i al sin ubemærkethed er ved at snige sig op igen og er farlig tæt på at blive trecifret. Det eneste gode jeg kan sige om denne måneds motionsrapport er det faktum, at jeg trods alt fik gennemført en fornuftig brydning da jeg var et par dage i Hildesheim og efterfølgende et par dage mere i Berlin. Plus en gang play wrestling med Brian fra Dublin da han var i København. Så der er altså ikke kommet noget godt ud af, at jeg har været helt fri for at skulle møde på arbejde i denne måned. Måske jeg selv blot bilder mig noget ind, for mit højre knæ har kun givet problemer. Undtagen på månedens sidste dag, hvor hverken knæ eller tommelfinger kunne forhindre mig i at kløve 6½ børfuld brænde.