|
|
Vejen mod tilintetgørelsen
|
Søndag, 12.05.19
|
Da jeg for en halv snes dage siden havde været en sjælden tur i biografen for at se Avengers: Endgame havde jeg været en smule irriteret over, at jeg ikke havde set prequel'en Infinity Wars som var udkommet året før, men allerede dengang havde jeg tænkt tilbage på den gode tid, hvor jeg hos Ethan kunne se de store film på hans store TV-anlæg, for da jeg så Endgames kunne jeg tydeligt mærke at jeg ikke havde set optakten i Infinity Wars. Den kunne jeg så se i går da jeg igen besøgte Ethan og derved kunne lægge en brik i det store puslespil, som Marvel Studios har været i gang med at udbygge den seneste halve snes år, og som for alvor tog fart med Iron Man i 2008. For der er selvfølgelig lavet tilbygninger på den serie, som i den mest spinkle udgave består af de eventyr, som Iron Man og Captain America har udlevet i snart en halv snes film. Mange af disse sidehandlinger er vist i egne sidekicks såsom Guardians of the Galaxy og Ant-Man og er ikke strengt nødvendige for at forstå Endgames. Men de er alligevel gode at kende til fordi de giver et bedre baggrundskendskab og forståelse for hvorfor nogle af karaktererne i Endgames handler som de gør. I Infinity Wars stifter vi kendskab med Thanos, en despot fra Titan, som har sat som mål at skaffe alle seks infinity stones, som hver især besidder stor kraft og i fællesskab kan gøre en ende på universet som vi kender det. Og da denne handling er til fare for alle i universet må Avengers naturligvis samle superhelte fra alle egne i universet, specielt naturligvis Guardians of the Galaxy. Denne kamp om disse infinity stones hærger universet som en svøbe og lægger blandt andet Asgard øde (Thor 3, som jeg heller ikke har set endnu). Så hovedhandlingen i Infinity Wars er at se Thanos og Avengers søge universet igennem for at lokalisere disse seks sten og samtidig forhindre at modparten får fat i dem. Mind Stone er den sidste sten som Thanos mangler for at fuldstændiggøre sine dæmoniske planer, og den sten er indlejret i panden på en fyr ved navn Vision, og der er kun et sted med høj nok teknologi til at tage denne sten ud, og det er i Wakanda (hint til filmen Black Panther, som jeg forrige år så halvdelen af under min årlige tur til USA), og derved kommer Wakanda også ind i billedet. Midt under operationen angriber Thanos Wakanda og kan derefter udslette halvdelen af alle levende væsener i universet med et knips med sin særlige handske, som nu er besmykket med alle seks sten. Og derved giver den forståelse af starten på Endgame, som jeg ikke havde for en halv snes dage siden. Men har selvfølgelig også afdækket yderligere huller i mit kendskab til dette univers.
IMDb: Avengers: Infinity Wars
|
|