Selv om jeg egentlig altid har betragtet mig som europæer synes jeg i de senere år, at det ikke rigtigt har været værd at kæmpe for, i hvert fald ikke sådan politisk set - selv om der egentlig er ting nok der er værd at kæmpe for. For når politikere generelt er så snæversynede at de kun tænker på, hvordan de kan mele deres egen kage og arbejde partitaktisk, således at det parti de repræsenterer kan få så god en dækning som muligt. Og vælgerne jo også kun tænker på hvordan de kan få så meget som muligt af den fælles kage og ikke vil have for mange til at spise med ved bordet. Jeg tænker på partier som den italienske Femstjernebevægelse, den franske La République en Marche, tyske Alternative für Deutschland og de nye højreradikale partier, der underligt nok får stigende fodslag i Østeuropa. Og såmænd også hjemlige Dansk Folkeparti, så kan det være svært at opretholde begejstringen. Men alligevel gjorde jeg min borgerpligt i går og mødte op til valget til Europaparlamentet. Og ganske som vanligt mødte jeg op til en halvtom gymnastiksal på skolen, hvor end ikke en fjerdedel af stemmeboksene var optaget. Altså lige så dårligt vælgerfremmøde også denne gang, tænkte jeg - måske fordi det også regnede. Men da jeg stod op her til morgen blev jeg temmelig chokeret over at høre hvad der var sket i de seneste 24 timer. For vi havde fået en stemmeprocent på 66, højere end nogensinde før ved et dansk valg til Europaparlamentet og den højeste deltagelse i Europa, på nær de få lande (Belgien, Luxembourg og Malta) hvor der var valgtvang. Så jeg brugte det næste par timer på at nærlæse avisen. Da jeg var gået i seng i går lå Dansk Folkeparti til en halvering af deres pladser i Europaparlamentet, og efter fintællingen stod det her til morgen fast at de faktisk kun ville få et enkelt mandat og ikke de fire de havde haft indtil nu. Mens de Europavenlige partier trak flere stemmer og Folkebevægelsen mod EU røg helt ud. Selvfølgelig har vi som et lille land jo ikke den store indflydelse i EU, men lidt har også sin ret. Det parti jeg stemte på fik fordoblet deres mandater og indgår i den europæiske S&D-gruppe, hvilken min ven Jonathans stemme fra England også gør. Ved det parlamentsvalg, som englænderne jo for tre år siden besluttede at de ikke længere skulle deltage i. Men det er en anden historie.