Da jeg for et par uger siden blev tilkendt førtidspension og det gik op for mig, at jeg ikke længere skulle stille op til samtaler i Jobcentret eller blive parkeret til diverse aktiviteter på Glentevej eller møde op til det daglige arbejde tog det ikke lang tid før jeg besluttede mig til at jeg nu skulle gøre noget ved den træning, jeg har mishandlet på det skammeligste i de seneste måneder. Således at jeg i første omgang skulle vende tilbage til mit gamle træningsmønster med en gang fysioterapi, en gang fitness og en løbetur ude i skoven en gang om ugen. Men det er desværre ikke gået som forventet, måske fordi jeg fysisk set var kørt meget ned efter den afsluttende arbejdsprøvning på Rrevision. Rent løbemæssigt har jeg her i denne måned kun fået afviklet 5 km, hvoraf over halvdelen denne gang tilmed har været i fysioen. Men det vælger jeg at tage i stiv arm, da jeg trods alt slet ingen aktivitet havde i fysioen i april måned. For måske det alligevel er gået bedre end jeg selv forestiller mig, for hvor jeg i hele forrige måned havde en tur i motionscentret, en løbetur i skoven og ingen besøg hos fysioen blev det denne måned tre/fire ture i motionscentret, en løbetur i skoven og to besøg hos fysioen, det meste sågar inden for de seneste 16 dage. Så der skulle trods alt være belæg for at jeg kan oppe træningen i den kommende måned, og måske endda nå op på det gamle træningsmønster. Selv om det er tydeligt at det fungerer meget nemmere med at skrue op for træningen i motioncentret end at komme ud og løbe. Men det sidste skulle der også kunne være udsigt til en bedring på, al den grund at sommerens lyse timer kommer nærmere, ligesom jeg fra udgangen af juni ikke i samme omfang føler mig tvunget til at løbe skovturen hen over frokost for at få rabatten på togturen.