I løbet af det seneste halve år synes jeg godt nok jeg er blevet udfordret på flere planer end godt er. Det begyndte stille og roligt med at jeg var blevet opfordret fra mit Jobcenter til at forsøge at påtage mig et fleksjob, og det syntes jeg egentligt var en god ide, for det kunne da give et løft i økonomien, som jo ikke er for jublende når man er på kontanthjælp. Og jeg har jo i de seneste seks år gået og bøvlet rundt med den blodprop som jeg blev ramt af i 2013. Det er så gradvist gået bedre i de første år, hvor jeg stille og roligt fik skruet op for mine fysiske aktiviteter, men i det sidste års tid føles det mere som om det går den anden vej. Hvilket jo er temmelig generende nu hvor jeg endelig har tiden til at gøre noget ved min kondition. For faktisk virker det mest som om der ikke rigtigt længere er nogle eftervirkninger fra min blodprop, bortset fra min manglende fysiske aktivitet. Denne har jeg jo længe beskyldt blodproppen for at være årsag til, men det er vel nok ikke den, der er årsag til at det efter fem år går ned ad bakke. Den ortopædiklinik jeg besøgte for en god uges tid siden har måske åbnet mine øjne for en anden årsag, nemlig de kalveknæ jeg har rendt på i snart mange år, og som blev konstateret længe før jeg blev ramt af blodproppen. Måske endda blodproppen har forstærket handicappet lidt. Nu vil den undersøgelse jeg skal til i løbet af de kommende uger forhåbentligt fortælle mig om jeg skal opereres, og det vil i givet fald betyde at mine ferier skal lægges rundt derom. Og efter Delta holder jeg indtil videre min kalender tom. For udsigten til at jeg måske kan genvinde fuld førlighed i mine ben har gradvist gjort mig mere positivt stemt over for at skulle have snittet i mine gode ben. Således at jeg måske kan genstarte mine løbe- og bjergaktiviteter. At jeg nu tænker mere på denne mulige kommende operation skyldes nok også at jeg i tirsdags har fået bekræftet at Forbrugerrådets Gældsrådgivning har overtaget kommunikationen med advokaterne, således at jeg kan koncentrere mig om andre og mere vigtige ting. Og sidst men ikke mindst er Thierry fra Frankrig nu også blevet positivt stemt; hans første kommentar til denne mulige operation var, at der ikke var nogen der skulle skære i mine ben. Men han har så tilsyneladende også undersøgt nærmere hvad der ligger i en osteotomi, og det kunne da være en god udsigt at kunne vandre med ham i de franske alper på et tidspunkt.