|
|
Motionsløb på broerne igen
|
Søndag, 07.07.19
|
For en halv snes dage siden fik vi ny regering her i landet, og jeg kan da håbe på at den nye socialdemokratiske regering kan gennemføre en mere medmenneskelig politik end det vi har set i de seneste år, hvor den borgerlige regering har regeret landet. En af de første beslutninger, som den nye regering har gennemført, kunne i hvert fald tyde i den retning, da den nye transportminister Benny Engelbrecht har tilbagerullet den tidligere transportsministers administrative beslutning om ikke at give tilladelse til motionsløb på de store broer her i landet. Der skal da være plads til andet end biler, som vi jo i forvejen har nok af her i landet, og beslutningen om, igen at tillade motionsløb over broer som Storebæltsbroen, vil sikkert falde i manges smag. Ikke bare deltagere i Tour de France, som kommer til landet om et par år. For med denne beslutning vil TdF-planlæggerne også kunne lægge ruten over Storebæltsbroen. Hvilket de nok vil blive glade for i Nyborg kommune, som i forvejen har betalt et større beløb for at være start/mål-by ved TdF. Men en sådan tilladelse til at cykle over Storebæltsbroen ville nok være blevet givet alligevel, selv om dette blot vil betyde at vi i Danmark er villige til at bryde reglerne for penge. Det tidligere forbud mod motionsløb over de store broer blev besluttet i 2017 af daværende transportminister Joachim B. Olsen, men blev ikke gennemført som et lovforslag, men blot som en administrativ beslutning. Hvorfor det kun kræver en anden administrativ beslutning at omgøre den tidligere beslutning. Selv om den tidligere beslutning ikke kan siges at være specielt velplanlagt, da et sådant Broløb altid har nydt respekt, både her i landet og i udlandet. Og dette burde en tidligere elitesportsmand som Joachim B. Olsen om nogen have vidst. Men nu er den tidligere VLAK-regering med deltagelse af Liberal Alliance trådt tilbage, så måske Joachim nu kan få tid til at kaste med kugler igen. Det betød så også, at beslutningen om igen at tillade muligheden for motionsløb over de store danske broer igen kunne gennemføres på rekordtid, hvilket betyder, at det fra i fredags klokken 12 igen vil være tilladt at give denne tilladelse hvis nogen skulle have lyst til at organisere et sådant løb.
|
|