Så er det blevet tid til sommerferie, og traditionen tro har jeg forberedt denne i det sidste halve års tid. Dette primært af økonomiske årsager da jeg skal sikre mig at jeg rent faktisk har økonomi til de ture jeg agter at foretage mig, og så jeg kan købe billetterne inden de bliver for dyre når afrejsen nærmer sig. Det betyder så også at alle mine ture denne sommer er bestilt og booket på et tidspunkt hvor jeg ikke vidste at jeg ville blive tildelt en førtidspension, eller at jeg kunne tage forbehold for de dårlige ben jeg har i øjeblikket. Men nu er terningerne kastet, og så må jeg bare spille efter de øjne som terningerne viser. Således var den første tur den uge med brydning i Berlin, som jeg netop påbegyndte i går da jeg skulle med Flixbus til Berlin, da DBs IC-Bus tilsyneladende havde indstillet driften. Som ventet var bussen fyldt til bristepunktet, selv om den kostede det dobbelte af hvad jeg tidligere havde betalt med DB, men det var nu alligevel en okay forbindelse, hvor jeg dog ankom til Berlin ZOB og ikke Berlin Hauptbahnhof. I dag skulle jeg så have de to første brydekampe, og det var begge med fyre jeg ikke havde brydet med før. Den første var en fyr med profilnavnet afinil, som Romano havde truffet aftale med, og det betød at det tilfældigvis blev mig som skulle åbne ballet. Han var vel en snes år yngre end mig og havde set ganske charmerende ud da jeg så ham på hans profil. Havde brydet en del da han havde boet i England, men det var flere år siden, og han var nu rykket til Berlin. Med en vægt på 102 kg burde han jo være lige i målgruppen for mig, men med en højde på 175 cm hang hans vægt mere på ham end hvad godt var, man kunne næsten sige at han var fedladen, og det viser jo tydeligt hvad der sker med ens udseende når kropsvægten kommer for meget over hundrede kilo. I profilen havde han skrevet at han mere kunne lide at se på, men også var interesseret i at blive involveret. Og det burde jeg jo egentligt være den rette til at stå for. Som altid startede vi i knæfasen, så det kunne ikke komme bag på mig at jeg hurtigt kom ned at ligge, da jeg ikke ønskede at overbelaste mine knæ for meget. Og jeg kom aldrig rigtigt ovenpå igen, så da han først satte sig tungt og godt på min krop var det yderst begrænset hvad jeg kunne yde af modstand. Alligevel var det dejligt at bryde med ham, ikke blot fordi han bar en flot og velbrugt singlet, der for en sjælden gangs skyld ikke var i de sædvanlige farver men også havde fået sneget noget turkis ind. Men også fordi jeg følte mig mere og mere tiltrukket af ham som kampen skred frem. Så hvis han bor fast i Berlin kunne jeg meget vel forestille mig at det ikke var sidste gang jeg ville bryde med ham.

Afinil lægger sig solidt ovenpå mig når jeg
ikke har mine stærke ben til rådighed.