Tilbage på Østerbro igen kunne jeg nu se frem til en tom kalender, og havde regnet med at få en afslappende sommer for resten af måneden. Men sådan skulle det ikke være, for allerede søndag aften ringede Preben og fortalte at det nu gik ned ad bakke med mor, og om jeg kunne komme ind til et møde med en bedemand som lå lige rundt om hjørner fra Kærbo. Jeg havde selvfølgelig masser af opgaver jeg skulle lave hjemme, da jeg knap nok var landet igen efter Berlin, men sammenlignet med hensynet til min mor var det opgaver af underordnet betydning. Så et par timer senere kom han forbi og vi kørte til bedemanden i Nordre Frihavnsgade. Og det var rigtigt godt, at Preben havde haft så meget overskud til at stille de rette spørgsmål, således at vi kunne aftale med bedemanden at hun kunne foretage alt det nødvendige når dødsfaldet ville indtræde. Men han havde jo også en kone til at aflaste ham, og de skulle begge i øvrigt på ferie på Bali den følgende torsdag. Mens de gjorde klar til afrejsen ville han se om ikke han kunne komme forbi Kærbo nogle gange, og der var også en vågekone til at holde øje med hende på aftalte tidspunkter. Men kunne jeg ikke komme ind og våge over mor tirsdag, hvor der ville være et hul i vågeplanen? Og da jeg vidste at Preben jo boede langt uden for København mens jeg blot boede et par kilometer fra Kærbo var det naturligt at jeg kunne tage tjansen tirsdag. Jeg vidste faktisk ikke at der stadig fandtes vågekoner, men Røde Kors havde faktisk et helt korps af sådanne hjælpere så den døende ikke skulle ligge alene og være afhængig af et plejepersonale som har masser af andre funktioner at udføre. Og i dag onsdag var jeg inde og våge igen, men det var lidt unødvendigt, da der var fuldt belagt på funktionen. Men det var nu rart at hilse på vågekonen så der var kvalificerede folk til at holde øje med hende i de sidste timer.

Opdateret 25. juli 2019: Jeg plejer ellers altid at have telefonen slukket om natten når jeg sover, da jeg ikke ønsker at blive vækket fra min dyrebare søvn, og der er vel ikke nogen besked der er så vigtig at den ikke kan vente til jeg vågner op igen. Men denne nat lod jeg alligevel telefonen være tændt. Ikke at det gjorde nogen forskel, for da jeg vågnede op her til morgen så jeg at der havde været et opkald kl. 01:21 fra en mig ukendt person, som jeg altså var sovet fra. Og her til morgen ringede min bror for at fortælle mig at min mor var afgået ved døden kl. halv et i nat.