Det er egentligt utroligt, at så mange sætter en stor værdi i at have samlet alle sine aktivitetsmuligheder på sin mobiltelefon - eller rettere smartphone, for det er specielt dette apparat, der samler aktiviteterne. I 70'erne var jeg noget skeptisk over for de sammenbyggede stereoanlæg, hvor både radio, forstærker og båndoptager var bygget sammen til en klods af et musikanlæg. Og nogle anlæg havde tilmed også en pladespiller bygget ind i boksen, men disse anlæg havde jeg nu ikke meget fidus til, idet en pladespiller jo er et fintfølende apparatur, som jeg mente havde det bedst ved at være separeret fra de andre lydkilder. Men så kom mobiltelefonen, hvilket jo var praktisk så man både kunne telefonere og SMSe fra den samme dims, og det var da også praktisk at der som regel også var bygget en telefonsvarer ind i dimsen. Men i de mellemliggende tyve år er der jo nærmnest gået inflation i alle de ting producenterne har bygget ind i smartphonen. Hvilken idé er der for eksempel i at bygge et kamera ind i en telefon? Og et landkort? Det er jo ikke fordi jeg vil stille mig frem som maskinstormer, men der er nu visse fordele ved at have sit kamera og sit landkort adskilt fra sin mobiltelefon. Ganske vist fylder disse enkelte ting jo mere end sammenbygget i en smartphone, men jeg synes at mit gamle argument om at holde tingene adskilt jo blot er mere aktuelt i dag. For hvis man mister sin smartphone er det jo ikke bare muligheden for at telefonere man mister, man mister jo simpelt hen alt. Man kan ikke længere finde vej, ofte heller ikke på et landkort fordi man ikke længere er vant til at orientere sig på sådan et, man vil heller ikke kunne tage billeder med ens kamera, da det jo også er væk. Og mange vil måske heller ikke kunne vide hvad klokken er når de har lagt uret i skuffen fordi de har værret sig til at bruge smartphonen i stedet. Og der kan med sikkerhed remses masser af andre ting op, som man heller ikke længere kan foretage sig blot fordi man har forlist sin smartphone.