Så da jeg erfarede, at Norwegian fra mandag den 26. august indsatte et fly på en direkte rute fra Kastrup til Orlando stod det klart, at det var den vej jeg skulle. Jeg blev så hentet i Orlando af dem begge to i går, og i dag var det så planen at vi skulle bryde. Vi blev dog enige om, at jeg først skulle vises rundt i The Villages, som stedet hed, og hvor Mike arbejdede som recreational manager for de mange ældre personer, der er gået på otium her. Hvilket var ganske interessant, for selv om hele området først var begyndt at blive bygget for en snes år siden havde man gjort meget for at få bygningerne til at virke gamle og oprindelige. Tilbage i Mike og Tonys hus var det tid til at bryde. Og desværre måtte jeg vedkende mig, at der ikke var så meget krudt i mig som jeg kunne have håbet på. Faktisk følte jeg mig rigtig lad, og det var ikke bare på grund af de seks timers jetlag. Ikke desto mindre var det rigtigt hygsomt at bryde med de to gutter. Mike var seks kilo tungere end mig og Tony 24 kilo, så det var klart at jeg var underlegen fra start. Men jeg har jo aldrig haft noget imod at bryde med fyre, der er tungere end mig. Det kræver nok bare at jeg har min fulde styrke at kunne sætte ind, og det kunne jeg mærke, at jeg ikke havde i dag. Men som sagt havde vi en hyggelig match, og som vi efterhånden blev svedige kunne jeg bekræfte udbyttet. Og håber så at operationerne går godt, så jeg kan træne mig op til min fordums styrke. Og at jeg kan besøge Mike og Tony igen for en revanche en anden gang.

Det lykkedes mig på et tidspunkt at fange
Grizzlymike i en headscissor.