Mine sædvanlige to ugers ophold i USA var ved at lakke mod enden, og søndag eftermiddag havde jeg pakket min rygsæk igen efter at have genpakket den igen efter dagene i Florida og dagene på Delta. Jeg burde dog have undret mig lidt over, at jeg allerede kunne bekræfte min hjemrejse lørdag formiddag, for jeg havde forinden læst inde på TAPs hjemmeside at man kunne bekræfte sin hjemrejse 24 timer forinden når man var rejsende fra USA. Men at jeg allerede kunne bekræfte min hjemrejse nu tog jeg blot som en god service fra TAPs side. Jeg havde ikke fløjet med TAP før, men havde dog indtryk at det var et selskab med en ganske god service - hvilket det, at jeg allerede kunne bekræfte min rejse lørdag formiddag, jo var et bevis på denne service. Søndag eftermiddag kørte John mig til Newark, og denne gang gik han med mig ind i terminalen så jeg ikke skulle kæmpe for meget med min tunge rygsæk. TAPs check-in var selvfølgelig i den fjerneste ende af terminalen, men heldigvis var der ingen videre kø. Men da jeg checkede ind fik jeg at vi at flyet var fløjet, da jeg jo havde billet til flyet lørdag, og det var søndag i dag. Men var der ingen pladser på flyet i dag? Jo, en enkelt, så den satte jeg mig så på. Jeg skulle så blot betale for en ny billet, hvilket jeg i første omgang tog temmelig afslappet da jeg fandt ud af at jeg blot kunne trække beløbet for billetten på mit kort, vel vidende at det nok skyldtes at min pension var gået ind en uge forinden. Jeg har jo gennem mange år været vænnet til, at penge ikke var noget jeg kunne rutte med. Men jeg kom da afsted fra Newark og kunne tage den korte rejse til Lissabon - flyvetiden dertil var åbenbart en god time kortere end til København. I Lissabon havde John rådet mig til at jeg skulle forsøge at få en upgrade da jeg havde måttet betale så meget ekstra for billetten. Men det blev der ikke noget af. Da jeg kom ud fra security kunne jeg se på tavlerne at flyet videre til København var forsinket og der endnu ikke var tildelt en gate. Så det var ikke muligt at få fat i afgangspersonalet. Og mens jeg ventede på at få gatenummeret at vide har jeg nok faldet i søvn. Men pludselig kunne jeg se at flyet var boarding fra gate 20, og da jeg endelig nåede frem dertil var det for sent at forhandle mig til en upgrade. Jeg måtte derfor tage mig til takke med den plads bagest i flyet, som jeg var blevet tildelt. Nok det mindste sæde jeg nogensinde har set på et fly - men alligevel faldt jeg i søvn igen inden vi lettede. Et tydeligt resultat af den korte rejse over Atlanten, hvor jeg næppe fik sovet. Og da jeg endelig kom hjem og kunne slå op i min kalender stod der ganske tydeligt i den, at min afrejse fra USA ville være lørdag kl. 17.55 - og ikke søndag. Så min ekstra billige rejse til USA var uforvarende blevet 6.951,97 kr. dyrere - og altså næsten halvandet tusind dyrere end hvis jeg havde fløjet hjem med SAS.