Endnu en måned er gået hvor jeg ikke har været ude at løbe! Egentlig kunne jeg måske piske mig selv til at komme ud på en løbetur, men udsigten til mulige skader her før jeg skal opereres har også taget lysten fra mig. Jeg håber bare at lysten vender tilbage når jeg er kommet på højkant igen efter den første operation. I det mindste lader det til at min vægt ikke er eksploderet efter jeg kun kommer udenfor en dør når det er strengt nødvendigt. Når jeg har hoppet på vægten derhjemme har den ikke ændret sig nævneværdigt i de seneste fire måneder, og når jeg checker den mere præcise vægt i motionscentret har den trods tre vejninger her i september kun ændret sig med 100 gram. Og på den lange bane har jeg tabt et par kilo i det seneste halve år. Men intet er så godt at det ikke er galt for noget! For alligevel fornemmer jeg at jeg har tabt muskelmasse, da mine arme virker mere rynkede end de tidligere har været. Og hvis jeg ikke har tabt mig væsentligt kunne det jo tyde på, at min krop har ændret sig. For hvis årsagen til at mine muskler på armene er blevet tyndere kunne det måske tyde på at de er blevet tykkere på benene. Men jeg frygter bare at min kropsmasse i stedet har bevæget sig til det mest upraktiske sted: maven. For jeg fornemmer nemlig også at jeg er begyndt at få mave på - hvilket mine manglende løbeture jo kunne være en årsag til. Løbemæssigt har jeg i indeværende måned kun kunnet klokke 0 km, ligesom den foregående måned. Ingen ture til fysioterapeuten, ikke engang nogen brydekamp og kun en enkelt tur i motionscentret, så ud over den manglende udendørs træning har det også været yderst begrænset hvad det er blevet til indendørs. Men den ene gang jeg var i fitnesscentret kørte jeg fuldt program uden begrænsninger - og det føltes rigtigt! Og ved den seneste brydekamp jeg havde sidst i august mente min modstander også at jeg havde gode armmuskler.