|
|
Et dødsfald kommer altid ubelejligt
|
Mandag, 07.10.19
|
Det er nu en måneds tid siden at jeg er kommet hjem fra mine to ture til Galicien og USA, og kan se tilbage på to ture, som både var temmelig forskelligartede, men også meget nærliggende. Måske endda lidt for nærliggende når det kommer til stykket. Hvilket måske ikke var det større problem dengang jeg nødtvungent altid fandt det nødvendigt at presse mine ture ind mellem mine øvrige arbejdsmæssige forpligtelser. Mens nu, hvor jeg er førtidspensionist, kan sætte pris på at jeg kan forberede mine ture i ro og mag og også have tid til at nyde dem efter jeg er kommet hjem. Især det sidste har der tidligere ikke altid været mulighed for når jeg skal downloade og efterbehandle de billeder jeg har taget på turen, opdatere mine hjemmesider med de indspark jeg ikke har kunnet foretage mens jeg var bortrejst og gennemse og besvare de mails der er tikket ind mens jeg har været af sted og ikke altid har haft mulighed for at læse eller besvare. Disse aktiviteter har jeg tidligere måttet gøre sideløbende med mine mange andre gøremål, men det er der så nu blevet tid til. Jeg skal så bare gøre alvor af de tanker jeg har herom og afse tilstrækkelig tid i min kalender både før turen og efter turen. Her i august var der kun knap 14 dage mellem at jeg kom hjem fra Galicien og at jeg skulle af sted mod USA. Det skulle jeg umiddelbart mene var tid nok, og det var det nok også, men jeg skal altså også gøre plads til uforudsete hændelser. For da jeg planlagde disse ture kunne jeg ikke vide at min mor ville stille skoene og skulle bisættes tre dage efter jeg var kommet hjem fra Galicien. Så mentalt har det været noget af en belastning da jeg ikke følte at jeg rigtig kunne nå at fordøje turen til Galicien før jeg fløj til Florida. Umiddelbart vil jeg sige at det kunne have være planlagt bedre, men det er jo aldrig nemt at planlægge med et dødsfald. Så jeg tror bare at jeg fremover skal sikre mig at der er rigeligt med tid imellem to ture, og hvis sådan et dødsfald kommer ubelejligt (hvilket det jo altid er) må jeg bare tage opgaven i stiv arm.
|
|