I går var jeg så til det længe varslede seminar om min kommende knæoperation på Bispebjerg Hospital. Klokken ni om morgenen skulle jeg være i Bygning 5 for seminaret, men en time tidligere skulle jeg møde i Bygning 60 for at få taget blodprøver og EKG så hospitalet kunne få data til den kommende planlægning. Det var så en af de sjældne dage hvor jeg satte begge vækkeure så jeg kunne være sikker på at komme op - men alligevel var jeg alligevel vågen da vækkerne bimlede. Denne gang kom jeg ind til hospitalet fra Tagensvej, hvilket var let nok, så jeg var klar i venteværelset otte minutter i otte. Så der var tid nok, da lystavlen på væggen viste at der var en ventetid på seks-syv minutter. Men det holdt ikke længe, for inden jeg blev kaldt ind var ventetiden steget til 52 minutter, primært fordi der pludselig kom en stor bunke af grønne numre ind, som tilsyneladende havde højere prioritet end jeg, som havde et rødt nummer. Nå men til sidst kom jeg da ind og fik gjort hvad der skulle gøres. Men derved fik jeg også at vide at dem med grønne numre var akutte patienter. Ja, jeg var jo egentlig ikke akut, da jeg jo først havde en anden aftale her på hospitalet klokken ni - men det blev jeg jo når jeg pludselig skulle vente i 52 minutter i stedet for de oprindelige seks. Nå, men jeg skulle så videre til seminaret, som fandt sted i bygning 5, og heldigvis var der et skilt lige udenfor bygning 60 hvor jeg nu var; jeg skulle bare ned ad den interne gade, så ville jeg være der. Så jeg fulgte skiltene ned ad gaden - indtil pludselig jeg kom til et skilt der viste den modsatte retning op ad den gade jeg netop var kommet ned af. Jeg havde måske overset et skilt, så jeg vendte om og begyndte at gå op ad gaden igen indtil jeg nåede det sidste jeg havde set der pegede nedad. Jeg havde dog ikke megen lyst til at bruge hele dagen på at gå op og ned ad denne vej, men min fornemmelse fortalte mig, at bygning 5 måtte være et sted inde til højre. Så jeg valgte at gå ned igen og ind til den første bemandede bygning, hvor der var to fyre som var ved at læsse en vogn af, og spurgte dem om hvor Bygning 5 var. Den ene gik til kortet over hospitalet og fortalte mig så at det var længere nede ad gaden, første bygning på venstre hånd. Hvilket jeg havde svært ved at tro på, for vejens venstre hånd åbnede blot op til et stort grønt område. Men jeg fulgte hans råd og endte ved noget der lignede en lagerbygning - og det var bygning 30A, Så tog jeg det gamle kort frem, som jeg heldigvis havde taget med, og fulgte nu det slavisk, krydsede tilbage over vejen og bevægede mig nu mod højre, idet jeg identificerede alle de bygninger jeg kom forbi, og til sidst var jeg så ved Bygning 5, ganske som min fornemmelse oprindeligt havde fortalt mig. Selvfølgelig for sent til starten af seminaret, så jeg fik aldrig kirurgens gennemgang af forløbet og kom først da fysioterapeuten havde taget over. Surt show!