Fra hospitalet havde jeg fået at vide, at det plaster jeg var blevet udrustet med kunne sidde en uge, men derefter skulle det så udskiftes, så derfor havde jeg fået en håndfuld plastre med hjem, således at jeg kunne skifte dem selv indtil stingene ville blive taget engang i næste uge. Men jeg lod det sidde en dag mere, således at det først var i dag jeg ville tage det af. Det var nemlig et rigtig godt plaster, der dækkede hele sårområdet, og derudover var det også tykt og foret, således at man ikke rigtigt kunne mærke stingene nedenunder. Jeg havde fået et enkelt kik til såret mens jeg var på hospitalet, så jeg blev egentligt ikke overrasket over synet af det da jeg hev plastret af. Men syntes dog det var underligt at se huden rimpet sammen med et par snese metalkramper, uden at have den stikkende smerte, som jeg kunne forvente sådanne skarpe stålsøm normalt ville have på min hud. Men nu plastret var af kunne jeg jo lige så godt rense det en smule, selv om det faktisk så ganske sundt ud; der var ikke engang den store blodige plamage som jeg havde forestillet mig. Så disse sting havde åbenbart gjort deres arbejde godt - men jeg ser nu frem til at få dem fjernet så jeg ikke længere har risikoen for at stålsømmene griber fat i tøj eller andet og måske flår såret op igen. Og der var måske mulighed for at det kunne ske, for de nye plastre jeg skulle skifte til var lige et par millimeter for korte, således at et enkelt af stingene måtte hænge udenfor plastret. Af samme årsag fandt jeg et par rene tights frem, som jeg kunne have på dag og nat, idet jeg jo ikke havde fået nogen gazeforbinding til at dække plastret af med. Ved samme lejlighed fik jeg også en forklaring på hvorfor jeg havde de smerter i knæet. Det var ikke direkte afledt af operationen, men hele mit lår var kraftigt svulmet op! Tilsyneladende havde kirurgen behandlet min lårmuskel som en ordentlig klat dej, som skulle æltes godt og grundigt igennem. Så han havde givet mig et ganske dybt trælår for at gøre plads til protesen, og takket være bedøvelsen havde jeg ikke tidligere bidt mærke i det! Men det gjorde jeg så nu!