Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. november 2019
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Under Armour mister deres drive Fredag, 01.11.19

Jeg har nu i snart 15 år været begejstret for Under Armours tætsiddende trøjer og har derfor holdt øjnene åbne hvis jeg skulle komme forbi nogen, der tilfældigvis var iført noget Under Armour tøj, men det var tidligere desværre kun sjældent det skete, hvilket dette uddrag fra min dagblog for ti år siden kunne bevidne: "For mig har det aldrig været noget problem at skaffe Under Armour tøj - senest har jeg for et par uger siden fået mig en specialsyet HeatGear heldragt, syet af en fyr i New York, da heldragter endnu ikke er en del af Under Armours officielle kollektion. Så det eneste der efterhånden manglede var Under Armour fodtøj, og denne mangel har firmaet rettet op på for et lille års tid siden. Det ville jo utvivlsomt være en god oplevelse at være klædt i Under Armour sportstøj fra top til tå, men det har vist sig uventet svært at skaffe UA sko hjem, da mine sædvanlige leverandører endnu ikke har taget sko ind i deres program, og UA selv ikke kan fakturere varer til salg til udlandet. Så når det en sjælden gang sker at jeg ser nogen med Under Armour fodtøj herhjemme spærrer jeg selvfølgelig øjnene op. For et par måneder siden spottede jeg en sort fyr i Kastrup i UA sko, men det viste sig at han netop var kommet ind med fly fra Georgia."
Siden er der trods alt sket en del forbedringer på disse felter. Under Armour har fået et europæisk ekspeditionskontor, men desværre sælger de mestensdels de samme kedelige farver som alle andre leverandører gør herhjemme, således at de derved negligerer de detaljer, som i mine øjne gør Under Armour mere spændende end så mange andre store mærker. Og derudover sælger det europæiske kontor fortrinsvis deres Loose fit linie, hvilket absolut er den der er den mindst interessante for mig. I det mindste er Under Armour så endelig også gået i gang med at producere fodtøj, og på nuværende tidspunkt har jeg anskaffet tre par. Men jeg skal ikke afvise at det kan være det samme med dem som deres Loose fit tøj: at de sælger til kedelige folk, der helst ikke vil skille sig ud. Bevares, deres sko er gode nok at gå i, men jeg tror nu ikke at de kan være en konkurrent til de Saucony sko jeg har løbet i de seneste 15 år.
Dagblog 23. november 2009: Den evige jagt på Under Armour træningssko

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.