Hvor jeg i 2013 måtte ligge på hospitalet i seks uger indtil lægerne måske/måske ikke fandt en forklaring på den blodprop jeg var blevet ramt af mens jeg var i Canada har de denne gang været noget mere effektive. Måske endda for effektive. For hvor jeg denne gang blev indlagt en mandag kunne jeg 'vandre' ud igen om fredagen, i dag for to uger siden. Og i går var jeg hos min egen læge for at få taget stingene. Fra hospitalet havde jeg fået røntgenbillederne af resultatet af operationen, og her kunne jeg ganske tydeligt se at arret var rimpet sammen med 28 stålclips, og nu hos lægen holdt vi begge mandtal for at være sikre på at de alle 28 kom ud igen. Det kom de så også, og så var jeg lettet, for det skulle gerne betyde at det var slut med de nålestik jeg følte når jeg foretog mine øvelser. Men det kunne jeg først være sikker på når jeg havde lavet mine øvelser igen. Og jeg lavede mine øvelser samme aften, og ganske rigtigt følte jeg ikke flere nålestik, men jeg kunne tydeligt mærke at musklerne stadig var ømme. Hvilket jeg for så vidt tog som et godt tegn, for så var der da stadig nogle muskler tilbage efter de mange ugers inaktivitet. Efter at stingene var taget havde jeg for i dag sat et andet program på menuen, inspireret af Martin dagen før. Jeg skulle ud og gå en tur op til apoteket og tilbage. Jeg havde stort set ikke været uden for en dør siden jeg var blevet opereret, og med en omvej forbi postkassen blev den vel på 11-1200m, og det gik faktisk ganske godt, omend både adstadigt og langsomt. Der var ikke nævneværdige problemer med at passere den etape med de mange brosten, og jeg modstod fristelsen til at sætte mig og slappe af på den bænk der stod på den lille plads, men jeg udnyttede dog den der var på apoteket. Her fik jeg så en ny forsyning panodiler og købte også en creme til at smøre såret ind med så det kunne blive smidigt og blødt som det helede op. Og så gik turen hjem til sofaen igen. Umiddelbart gik turen godt, men efter at have slappet af var mit ben ikke rigtig samarbejdsvilligt længere. Måske jeg skulle strikke et udstrækningsprogram sammen til efter sådan en travetur, for nu vil jeg da regne med at jeg selv kan foretage dagens indkøb uden at skulle bestille madvarerne gennem Martin.